Sunak er snart fortid: Her er hans mulige afløser – og en klar favorit til posten
Med Rishi Sunaks afgang melder spørgsmålet sig: Hvem skal tage over efter ham? Berlingske opridser de mulige bud – og en klar favorit.

Med Rishi Sunaks afgang melder spørgsmålet sig: Hvem skal tage over efter ham? Berlingske opridser de mulige bud – og en klar favorit.

Rishi Sunak er ikke kun snart fortid som premierminister.
Snart kan han heller ikke længere kalde sig formand for Det Konservative Parti.
Foran Downing Street fredag formiddag, da det stod klart, at Labour vandt parlamentsvalget stort, meldte han sin afgang.
»Dette er en svær dag, men jeg forlader dette job beæret over at have været premierminister i det bedste land i verden,« lød det fra den afgående premierminister.
Det var på forhånd ventet, at Sunak ville træde tilbage, hvis de konservative tabte valget.
Spørgsmålet har nærmere været, hvornår han ville lade en ny formand komme til. Ifølge The Telegraph har hans nærmeste allierede bedt ham blive indtil september, så partiet i ro og mag kan finde en ny leder. Mange i partiet frygter bitre, interne kampe, når partiet skal finde dets nye leder.
Sunak bliver indtil en ny leder er fundet, sagde han.
Parties nye formand skal være et valgt parlamentsmedlem for partiet. Det vil sige, at vedkommende skal findes blandt de 131 mandater, de konservative ifølge exitpollen står til at få ved valget.
Det udelukker kandidater som Penny Mordaunt, der tidligere har stillet op til posten, og forsvarsminister Grant Shapps. De har begge tabt i deres valgkredse.

Det kan heller ikke blive et comeback til tidligere ledere som Liz Truss og Boris Johnson. Sidstnævnte stillede ikke op ved valget, mens Truss har tabt sit sæde.
Hvem efterlader det så?
I de britiske medier går flere navne igen:
Erhvervsminister Kemi Badenoch
Indenrigsminister James Cleverly
Finansminister Jeremy Hunt
Sikkerhedsminister Thomas Tugendhat
Tidligere immigrationsminister Robert Jenrick
Tidligere indenrigsminister Priti Patel
Tidligere indenrigsminister Suella Braverman
Kemi Badenoch spås bedst chancer for at overtage efter Sunak, men meget kan ske frem mod valget af de konservatives nye leder. Valget af den nye leder vil også være med til at definere, hvilken retning partiet skal gå efter den store vælgerlussing ved valget.
Mens kandidatbud som Patel og Braverman vil rykke partiet mere mod højre, ønsker andre kandidater, at partiet skal finde mere tilbage til tiden under David Cameron eller Boris Johnson.
Britiske medier som The Times og The Telegraph har længe haft Kemi Badenoch som favorit til at blive Det Konservative Partis nye formand.
44-årige Kemi Badenoch stillede første gang op som formandskandidat i sommeren 2022, da Boris Johnsons afløser skulle findes. Hun røg ud som en af de sidste, da valget i sidste ende faldt på Liz Truss.
Siden da er hendes navn igen og igen blevet nævnt som en mulig formandskandidat, når partiets dårlige meningsmålinger har bragt et muligt formandsskifte på dagsordnen. Hun er også bookmakernes favorit til at vinde, hvis hun stiller op.

Badenoch blev første gang valgt til parlamentet i 2017. Siden har hun haft flere poster som først viceminister og siden som minister i den britiske regering. Senest var hun minister for erhverv, energi og industristrategi.
Hun er kendt for ikke at være bleg for at kritisere Sunak og hans linje. Særligt har hun gjort sig bemærket med socialkonservative holdninger på det identitetspolitiske område, hvor hun er modstander af wokeism.
Kemi Badenoch, der har en nigeriansk baggrund, tilhører den del af partiet, der ønsker at trække mere mod højre. Hun har tidligere som minister for ligestilling udtalt sig kritisk om rettigheder til transpersoner og var i sin tid tilhænger af Brexit.
Med en barndom primært brugt i Nigeria og USA, hvor hendes far arbejdede som læge og moren som professor i psykolog, betegner Badenoch sig selv som »førstegenerations immigrant«.
Hun er uddannet softwareingeniør fra University of Sussex med en efterfølgende juridisk uddannelse fra University of London.
Det er partiets medlemmer, og altså ikke kun parlamentsmedlemmer, der skal vælge dets nye leder.