Strid om fred eller retfærdighed i Ukraine deler Europa

Vesten står samlet mod Rusland, men nyt studie tyder på tiltagende sprækker i det europæiske sammenhold.

Den 91-årige Irina Homenko går rystet på gaden efter et natligt russisk granatangreb på hendes boligblok i Kharkiv. Vesten står samlet mod Rusland, men nyt studie tyder på tiltagende sprækker i det europæiske sammenhold. Leah Millis/Reuters Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den vestlige verden står samlet over for Ruslands krig i Ukraine. Men et nyt studie viser, at der er tegn på, at sammenholdet vil blive svækket af uenighed om politikken på længere sigt.

Krigen synes at have styrket det europæiske sammenhold. Næsten to tredjedele, omkring 65 procent, af EU-borgerne går ind for deres lands EU-medlemskab, hvilket er den højeste tilslutning siden 2007, viser en meningsundersøgelse fra Kantar.

Men sammenholdet kan være begyndt at knage i fugerne ifølge den internationale tænketank The European Council on Foreign Relations (ECFR), som har spurgt 8000 mennesker i ti forskellige europæiske lande om deres holdning til krigen.

Et klart flertal mener, at Rusland har skylden, og de udtrykker stærk solidaritet med Ukraine og ukrainere på flugt.

Men undersøgelsen viser også, at der en stor gruppe, som ønsker »fred« og at krigen afsluttes så hurtigt som muligt – uanset om det indebærer, at ukrainerne må være eftergivende og afstå territorium til Rusland.

I den anden lejr er der mest fokus på »retfærdighed«, hvilket betyder, at russerne må tvinges ud af Ukraine og straffes – uanet om det forlænger krigen.

Begge de forskellige opfattelser er udbredt i de forskellige lande, men »fredslejren« er størst – med undtagelse af Polen, hvor der er flest tilhængere af »retfærdighed«.

Der er også forskellige opfattelser hos europæerne, når det gælder bekymringerne for en vedvarende konflikt. Lande i Ruslands nærhed frygter navnligt at blive angrebet militært, mens de sydeuropæiske lande mest frygter økonomiske konsekvenser – blandt andet stærkt stigende energipriser og arbejdsløshed.

I en kommentar til undersøgelsen siger Göran von Sydow, som er direktør for Det Svenska institut för Europapolitiska Studier (Sieps), at det er lettest at være enige politisk, hvis en krise påvirker de forskellige lande på samme måde, mens det er sværere at enes, når der er store forskelle på følgerne.

»Alle de politiske ledere må være lydhøre over for deres befolkninger, og hvis konsekvenserne er meget forskellige, kan det ændre de politiske forudsætninger,« siger Göran von Sydow til TT.

Tænketanken ECFR fremhæver, at amerikanerne spiller en nøglerolle for udviklingen, og at den indenrigspolitiske situation i USA derfor vil være afgørende.

/ritzau/