Store aktører på flygtningeområdet: Italiens ambitiøse planer kan ændre på »alarmerende situation« i Europa

Et italiensk migrationseksperiment med Albanien ser ud til at være på trapperne. Store internationale aktører på migrationsområdet kalder aftalen for både »innovativ« og »bekymrende« og vurderer, at det kommende projekt kan ændre på hele situationen for Italien, men skabe større tilstrømning til andre europæiske lande.

Migranter, der krydser Middelhavet, vil inden længe blive fragtet til Albaniens nordlige kyststrækning for at afvente asylprocessen i to italienske centre.  Liv Latricia Habel

Åbningen af Italiens stort anlagte migrationseksperiment i det sydøsteuropæiske land Albanien er lige på trapperne.

Forhåbningen blandt mange lande i EU, herunder Danmark, er, at de italienske planer kan komme til at bremse – ikke bare Italiens – men Europas udfordringer med især uønsket og ulovlig migration til landene.