Facebook og Instagrams ejer, Meta Platforms, afdeling for kunstig intelligens og skaberen af den populære chatbot ChatGPT, OpenAI, sagsøges nu af forfattere, der mener, at deres ophavsrettighedsbeskyttede værker er blevet brugt til at træne den kunstige intelligens.

Det er den populære standupkomiker Sarah Silverman og de to forfattere Richard Kadrey og Christopher Golden, som har sagsøgt de to selskaber.

De tre hævder, at deres bøger er blevet brugt af de to selskabers kunstige intelligens som en del af træningen i at lære at føre dialog som rigtige mennesker.

Kunstig intelligens skabes typisk ved, at man fodrer en algoritme med en masse materiale, som den kan bruge til at træne sig selv klogere.

Teknologien er stadig så ny, at den ligger i en juridisk gråzone, hvad angår ophavsretten.

Men søgsmålet understreger den juridiske risiko, som aktører i teknologien står over for, når de bruger ophavsretsbeskyttet materiale til at træne deres modeller.

Richard Kadrey står bag den populære roman »Sandman Slim«, mens Christopher Golden har skrevet bøger som »Ararat« og »The Bones of Giants«. Sarah Silverman har ud over en karriere som standupkomiker en essaysamling på cv'et.

De tre mener, at nylige læk af forretningshemmeligheder viser, at deres værker er blevet brugt af Meta Platforms til at træne selskabets modeller for kunstig intelligens.

De mener desuden, at man kan se på de svar, man får af den populære chatbot ChatGPT, at den er blevet trænet med deres værker.

Søgsmålet kræver erstatning af uspecificeret størrelse.

/ritzau/

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.