Skibsekspert: »Viking Sky sejlede med verdens værste farvand lige uden for døren«

Er krydstogtskibe for store til, at de er sikre? Hvorfor sendte kaptajnen ikke passagererne i redningsbådene? En ekspert i skibsdesign giver svar på, om vi skal droppe at tage på krydstogter.

Cruiseskibet »Viking Sky« sejler mod havn i Molde. Søndag eftermiddag kunne krydstogtsskibet lægge til kaj efter et dramatisk døgn på havet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ekornesvåg, Svein Ove

Hans Otto Holmegaard Kristensen er skibsingeniør og ekspert i skibsdesign. Han har som så mange andre i de seneste døgn fulgt, hvordan krydstogtskibet »Viking Sky« kom i havsnød ud for den norske kyst. Lørdag eftermiddag begyndte en redningsaktion, efter at norsk politi kl. 14 fik en mayday-melding fra skibet. Motorerne var begyndt at sætte ud, og skibet var på grund af voldsomt uvejr ved at drive på grund med 1.373 personer ombord. Det lykkedes kaptajnen at kaste anker, og siden ankom slæbebåde, der bugserede det store skib til Molde Havn i Norge. Hans Otto Holmegaard Kristensen mener, at kaptajnen handlede korrekt – men der var to ting, som kunne være gået meget galt.

Er krydstogtskibe blevet for store til, at det er sikkert at sejle med dem?

»De er meget store, men ikke for store. Jeg har selv været på togt med »Queen Mary 2« for ti år siden, da det var verdens største. Det er det ikke længere, for krydstogtskibene bliver større og større. Og i princippet gør det ikke noget, at skibe er meget store – der, hvor det er farligt, er, at der er så mange mennesker ombord. Så hvis ulykken er ude, kan man i princippet risikere, at 8.000-9.000 mennesker skal evakueres eller drukner. Desuden: Når de er så høje, som nogle af dem, man ser i dag, så bliver man altså ret påvirket af bølgegang oppe på de øverste etager, så på den måde er de måske ikke så rare at sejle med, hvis man ikke er søstærk. Og højden gør, at der opstår et vindareal, som er enormt. Jeg har regnet ud, at vindtrykket må have været på 350 ton på »Viking Sky«. Det kan få et skib til at krænge, og hvis der så oven i købet også er store bølger ... Man tør næsten ikke tænke på det.«

Er der steder, hvor den slags passagerskibe ikke burde sejle?

»Man må jo vurdere som passager, om der er have, man synes, er for heftige at sejle på. »Viking Sky« sejlede med verdens værste farvand lige uden for døren, og hvis katastrofen var ude, så var det gået helt galt. Kaptajnen gjorde det helt rigtige, da motorerne stoppede. Skibet var jo helt dødt, så det var meget heldigt, at ankerne kunne kastes på lige nøjagtig den passende vanddybde. For hvis skibet var drevet hundrede meter længere ind, var det stødt på grund. Så det var i sidste øjeblik – ellers var det gået grueligt galt. Man kunne forestille sig, at bunden af skibet ville være blevet revet op, og så ville vandet fosse ind.«

Vi, der kun kender til skibskatastrofer fra »Titanic«, tænker, at der trods alt altid går nogle timer, før skibet synker ...

Ja, »Titanic« flød ovenpå nogle timer, og det samme gjorde »Hans Hedtoft« (dansk skib, som i 1959 ramte et isbjerg og sank ud for Grønland efter at have sendt beskeden »vi synker langsomt«, red.). Dengang havde man ikke helikoptere, der kunne komme til undsætning, så for »Titanic« var det heldigt, at det ikke sank med det samme, og man i det mindste nåede at redde en del af passagererne. »Hans Hedtoft« havde ingen overlevende. Men det kan altså godt gå meget hurtigt, hvis vandet først ryger ind.«

Hvorfor sendte kaptajnen ikke passagererne i redningsbådene?

»Det her har været en kæmpe barsk opgave for kaptajnen, for han har på kort tid, da motorerne stoppede, skulle vurdere, hvad han skulle gøre. Jeg må sige, at han har klaret det fantastisk godt. Redningsmidler har også deres begrænsninger i så en barsk søgang, og det sikreste var helt klart at beholde folk om bord. Også selv om de så skulle tilbringe natten i utryghed og usikkerhed. Men kaptajnen vidste godt, at hvis han satte folk i redningsbådene, kunne bådene risikere at blive kastet tilbage mod skroget og smadre.«

Har sikkerheden været i orden på »Viking Sky«?

»Ja, næsten. Når jeg ser på optagelser fra skibet, kan det undre mig, at der er blomsterkummer, der flyver rundt – den slags skal surres fast, når kaptajnen ved, at skibet sejler ind i dårligt vejr. Det andet er, at man kan se, at loftpaneler falder ned, og det er stærkt kritisabelt. Sådan nogle tynde skarpe metalpaneler kan nærmest fungere som macheter, hvis de bliver kastet gennem lokalet. Men det er ikke kaptajnens fejl – der må man klandre rederiet.«

Er der efter din mening grund til at droppe krydstogter?

»Nej, det mener jeg ikke, og det kan jo være en dejlig måde at holde ferie på. Som min gamle lærer på DTU altid sagde: »Når uheldet er ude, kan man brænde sig på tykmælk« – og der er en utrolig barsk lovgivning på området. Efter »Estonia« er sikkerheden løftet kolossalt, og man får simpelthen ikke lov til at sejle, hvis ikke alt er i orden. Og efter »Costa Concordia«-ulykken er det påbudt, at besætningen på krydstogskibe øver sikkerhedsprocedurer hver eneste uge.«