Se videoen: Aldrig før er så mange dukket op – »Det var seriøst surrealistisk«

I denne uge blev en rekord slået til en sportsbegivenhed for kvinder i Nebraska i USA. Det var dog ikke på selve banen, at det gik vildest for sig.

Onsdag aften var Memorial Stadium i den amerikanske stat Nebraska malet i rødt og hvidt.

Her blev en ny rekord angiveligt sat, da 92.003 tilskuere var mødt op for at overvære en længe planlagt volleyballkamp.

Antallet er opsigtsvækkende, fordi det er første gang i verdenshistorien, at en sportsbegivenhed for kvinder tiltrækker så mange mennesker på én gang.

Det skriver en række internationale medier – blandt andre CNN og The Guardian.

Der blev spillet to kampe i anledning af en stor fejring af volleyball i den amerikanske stat.

I hovedkampen tørnede Nebraska sammen med Omaha i NCAA college volleyballigaen, hvor hjemstaten løb med sejren.

Oplevelsen har sat sig i Ally Batenhorst, der spiller på det vindende hold.

»Der findes ikke ord, der kan beskrive den oplevelse. Det var seriøst surrealistisk,« siger hun til CNN.

Den tidligere rekord var en Champions League-kamp i Barcelona i 2022, hvor 91.648 mødte op på Camp Nou.

Her kan du se, hvordan der så ud på Memorial Stadium:

Ifølge mediet Flashscore er college volleyball hurtigt vokset i popularitet og er ved at indhente basketball som den mest populære kvindesport i USA.  STEVEN BRANSCOMBE
En volleyballfan har skrevet N for Nebraska på sin kind. Dylan Widger
Nebraska, der spiller i de hvide trøjer, vandt 3 - 0 over Omaha. Dylan Widger