Den 24. februar 2022

Ukraine vågnede op til krig. Det samme gjorde Simon Kruse, Berlingskes internationale korrespondent, der befandt sig i Kyiv for præcis et år siden, hvor han blev vækket af høje brag.

»Det er en forvirret stemning, folk kan ikke forstå, at der er krig, når man er på vej til arbejde. Det er fuldstændigt uvirkeligt. Jeg har selv svært ved at sætte ord på det. Det er krig i Europa,« sagde han dengang.

I krigens første måneder var særligt havnebyen Mariupol omdrejningspunktet for de hårdeste kampe. Her gik Simon Kruse fire dage forinden og så, hvordan folk gik på havnepromenaden og nød solens varme stråler. Nu er 90 procent af bygningerne ødelagte eller jævnet med jorden, ifølge FN.

Putins forventninger i starten var høje – ifølge ham var det ingen sag at få Ukraine ned med nakken. Men sådan skulle det ikke blive.

Marts 2022

Rusland kontrollerede Butja, en by nord for Kyiv, i 33 dage. Da byen blev befriet af en ukrainsk modoffensiv 31. marts, fandt de massegrave med civile. De ukrainske myndigheder fandt 367 ofre, hvoraf flere bar spor på tortur og voldtægt. Rusland nægter at stå bag.

Berlingskes fotograf Asger Ladefoged besøgte byen ad to omgange – lige da russerne havde trukket sig tilbage og fem måneder senere.

»Det er stadig svært for mig helt at forstå, hvor absurd og vanvittig kontrasten er. Bag sig havde de efterladt den massakre, ingen turde frygte,« skrev han efter sin anden tur.

Maj 2022

De ukrainske tropper trak sig fra Mariupol, og Rusland fik dermed fri passage til Krim-halvøen. Derudover var russerne på fremmarch i Donbas.

Juli 2022

Efter mange måneders opslidende og voldsomme kampe erobrede russerne Lysitjansk og Sjevjerdonetsk i Luhansk og senere Donetsk.

De to regioner er vigtige for Rusland, fordi de har store russisktalende mindretal.

De primært russisk kontrollerede regioner Luhansk, Donetsk, Zaporizjzja og Kherson gik til seperationsvalg i september. Skal de blive en del af Rusland? Næsten 100 procent stemte »ja«, men Ukraine anerkendte ikke resultatet, der ikke engang på overfladen lignede en åben demokratisk proces.

Ifølge Putin var de russiske mindretal i regionerne ofre for »folkemord« begået af Ukraines »nynazistiske juntaregering«.

Siden 1. august 2022

Omkring et halvt år inde i krigen generobrer Ukraine Kharkiv-regionen.

I stedet var det særligt Donbas, der var interessant for russerne – de har forsøgt at indtage Bakhmut i Donetsk siden, men uden held. Den dag i dag fortsætter kampene med uformindsket styrke.

Den 6. september 2022

En ukrainsk lynoffensiv øst for Kharkiv overrasker russerne, og deres styrker i regionen kollapser. Ukrainerne befrier et område større end Sjælland. Ukraine genvinder terræn omkring Kherson, som havde været under russisk besættelse siden marts.

Den 9. november 2022

Befrielsen af Kherson fortsætter ind i starten af november, hvor byen og store dele af regionen bliver endeligt befriet. Det er på trods af, at Putin seks uger forinden hævede armene over hovedet og erklærede, at byen nu var en del af Rusland. Det ville den være »for evigt«, lød det på propagandaplakaterne i byen.

Tilbagetrækningen var den tredje store siden krigens begyndelse og blev set som et stort nederlag for Rusland.

Februar 2023

Op til etårsdagen har russerne haft travlt med at bringe kampfly og helikoptere frem mod kampområdet ifølge vestlige efterretningskilder.

Russernes forstærkninger er specielt rettet mod Kupjansk, Lyman, Bakhmut, Avdijivka og Sjakhtarsk.

Ruslands længe ventede offensiv i Ukraine har været under forberedelse i mindst to uger, og der har nogle dage været meldinger om massiv optrapning af russiske angreb til det højeste niveau siden sidste sommer.