Sanders trækker sig fra USAs præsidentvalgkamp

Joe Biden står på flere fronter klart styrket til præsidentopgøret med Donald Trump efter nu senest Bernie Sanders´ exit.

 
Bernie Sanders trækker sig fra præsidentvalgkampen Fold sammen
Læs mere

Senator Bernie Sanders indstiller sin valgkamp og baner dermed vejen for, at tidligere vicepræsident Joe Biden bliver Demokraternes præsidentkandidat ved USAs præsidentvalg i november.

Sanders´ farvel er afslutningen på en ellers enestående præstation ved de første tre primærvalg, hvor han med stor begejstring fik skabt en bevægelse af ikke mindst unge progressive. Og hvor Joe Biden til gengæld tabte og ganske overraskende længe lignede en slagen mand.

Vendepunktet kom ved det fjerde primærvalg i South Carolina, hvor Biden vandt en jordskredsejr ved at få massiv støtte fra sorte vælgere.

Derefter skiftede stemningen. En række af de øvrige favoritter i feltet droppede ud og gav deres støtte til den midtsøgende Biden, der nu gik fra jordskredsejr til jordskredsejr og hægtede Sanders af.

Sanders´ farvel er et hårdt slag for partiets venstreorienterede fløj, der denne gang virkelig havde håbet, at det var deres tur efter, at Bernie Sanders tabte nomineringen til Hillary Clinton i 2016 - hvorefter hun tabte til Donald Trump.

Bitterheden var dengang udbredt blandt venstreorienterede. Men de genvandt troen på Sanders´ demokratiske socialisme og hans opgør med kapitalen og de rigeste, da han lagde stærkt fra ved valgene i Iowa, New Hampshire og Nevada.

Han lignende pludselig en vinder og med en tiltagende frygt blandt moderate demokrater for, at Sanders skulle blive kandidaten, rottede det demokratiske midtsøgende establishment sig også sammen for at stoppe hans fremfærd.

I kulisserne opfordrede ´the establishment´ midtsøgende kandidater til at droppe ud og stå sammen om at anbefale Biden. Frygten var, at Bernie Sanders ikke blot ville tabe smerteligt til Donald Trump ved præsidentvalget 3. november.

Men også at hans kandidatur ville skræmme vælgere væk i en grad, så Demokraterne ville tabe stribevis af pladser i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Ikke mindst på grund af hans dagsorden om at gennemføre en revolutionerede og ekstrem dyr omlægning af det amerikanske sundhedsvæsen.

For flertallet af amerikanerne støtter ifølge målinger ikke hans ide om at lade private sundhedsforsikringer afløse af et skatteyderbetalt sundhedsvæsen for alle uden mulighed for at tegne private forsikringer i fremtiden.

De demokratiske vælgere har i dag samlet sig massivt om Joe Biden, hvilket har gjort ham til en stærkere præsidentkandidat efter den ellers famlende indledning på primærvalgene.

Og nu hvor Sanders har trukket sig, kan Biden og partiet koncentrere sig og samle sig om fløjenes fælles mål - at få afsat Trump ved præsidentvalget.

Bidens styrke ligger ikke mindst i, at han som en midtsøgende demokrat vurderes at have gode chancer for at trække moderate republikanere, der er trætte af Donald Trump, hen over midten.

Joe Bidens muligheder for at vinde præsidentposten er iøvrigt med ét blevet styrket af, at USA med coronavirussen er på vej ud i en gigantisk sundhedskrise, og at dette samtidig kaster nationen ud i en gigantisk økonomisk nedtur.

Donald Trumps stærkeste kort i forhold til et genvalg var indtil for nylig, at den amerikanske økonomi under hans præsidentskab har været i topform, at aktiemarkedet har blomstret, ligesom ledigheden med 3,5 procent har været historisk lav. Men alt dette ligger nu på grund af coronakrisen i ruiner.

Arbejdsløsheden er eksploderet på rekordtid efter nedlukningen af USA. På blot to uger har knap 10 millioner søgt om understøttelse. Dette er historisk og uden fortilfælde.

Et andet afgørende emne i præsidentvalgkampen bliver Trumps håndtering af coronakrisen.

Foreløbig er 13.000 amerikanere døde af covid-19, og antallet stiger kun eksplosivt i disse dage.

I det hårdt ramte epicenter, New York, omkommer folk så hurtigt, at bystyret har advaret om, at det kan blive nødvendigt at lave midlertidige grave i en bypark - ti grave på en stribe - da lighuse og ekstra kølevogne har svært ved at følge med. Samlet frygtes op til 240.000 amerikanere at miste livet.

Republikanerne vil forsøge at skabe en fortælling om, at uden Donald Trump ved roret ville den største sundhedskrise siden den spanske syge for 100 år siden været endt meget værre.

Biden vil sandsynligvis søge at udstille Donald Trumps håndtering af coronakrisen som stærk forfejlet.

Trump ignorede i begyndelsen coronavirusset, som han sammenlignende med en almindelig influenza. Siden viste det sig, at USA stod med en katastrofal mangel på alt fra testudstyr til masker og respiratorer. Og Trump tog lang tid om at tage en særregel om at kunne pålægge private virksomheder at producere nødvendigt udstyr i brug.

»Trump bliver ved med at sige, at han er en krigstidspræsident. Jamen, så begynd at optræde som en,« lød det for nylig fra Joe Biden.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA.