Saleh kæmpede for Hizbollah – nu vil han af med dem: »Jeg er ikke bange for at gribe til våben«

På et halvt år gik Saleh fra kriminel militskriger fra forstæderne til ung, libanesisk hipster, der festede og drak whiskey med danske veninder i byens Hamra-kvarter. Sådan havde han egentlig planer om at fortsætte. Men så eksploderede et lager på havnen i Beirut.

Saleh var 13 år, da han fik sin første AK47.

Nu er han 20 år og havde egentlig tænkt, at det med våben skulle være et afsluttet kapitel.