Så fik russerne et ultimatum. Fjern jeres raketter inden 60 dage eller risiker et nyt våbenkapløb

De europæiske NATO-lande gav sig på udenrigsministermødet i Bruxelles og bakkede USA op i truslerne om at opsige den gamle INF-aftale om mellemdistanceraketterne i Europa, hvis ikke russerne fjerner deres raketter.

BELGIUM-NATO-FOREIGN-MINISTERS
Mike Pompeo har givet Rusland 60 dage til at fjerne de kort- og mellemdistanceraketter, der kan nå mål i Europa. (Photo by JOHN THYS / AFP) Fold sammen
Læs mere
Foto: JOHN THYS

60 dage. Det er den frist, den russiske præsident, Vladimir Putin, har fået af USA til at fjerne de omstridte kort- og mellemdistanceraketter, der kan nå mål i Europa.

Raketterne strider mod den gamle INF-aftale, som forbyder opstillingen af nye raketter i Europa. Rusland har fået flere advarsler om at fjerne dem, men indtil nu har de nægtet at mødes til nye forhandlinger om aftalen.

»Russerne har fået alle de advarsler, vi kunne give dem, men først nægtede de, at de havde dem, så indrømmede de, at de havde dem, men at raketterne ikke brød aftalerne. Rusland har nu 60 dage til at rette op på situationen, ellers opsiger USA aftalerne«, sagde den amerikanske udenrigsminister, Mike Pompeo, i aftes i NATO-hovedkvarteret.

Det vil få den konsekvens, at USA vil sende lignende missiler til europæiske lande, hvilket kan betyde et nyt våbenkapløb som det, der var i 1980erne, hvor USA opstillede mellemdistanceraketter i Europa som svar på en lignende opbygning fra sovjetisk side.

Og de europæiske NATO-landede bakkede op, selv om det betyder, at man om yderligere seks måneder står helt uden en aftale om at begrænse kort- og mellemdistanceraketterne i Europa - noget som de europæiske lande har været stærkt betænkelige ved. Aftalerne kan nemlig først opsiges med seks måneders varsel.

USA fik sine allierede med til ultimatummet ved at påpege, at Rusland udviser en særdeles aggressiv adfærd lige nu. Ikke alene bygger russerne igen kort- og mellemdistanceraketter, der kan medbringe atomladninger. Situationen på Krim er også tilspidset efter russisk opbringning af ukrainske flådefartøjer og tilbageholdelsen af 24 søfolk.

Rusland har også igennem flere år forsøgt at omgå INF-aftalerrne ved at finde huller i traktaten, der kunne aflede opmærksomheden fra produktionen og afprøvningen af raketterne med navnet 9M729.

Ifølge aftalen fra 1987 har de to lande skrottet landbaserede kort- og mellemdistanceraketter og lavet en aftale om, at ingen af landene må producere nye raketter af de to typer, der kan nå mål på 500 til 5000 kilometers afstand. Aftalen berører dog ikke raketter, der er placeret på flådefartøjer.

Udenrigsminister Anders Samuelsen støttede helt og aldeles beslutningen om at presse Rusland til forhandlingsbordet. Men det blev også i teksten fra udenrigsministermødet understreget, at NATO er interesseret i en løsning på denne konflikt, og at man fortsat ønsker en tæt dialog  med Moskva.

»Jeg er tilfreds med, at vi nu giver russerne en frist på 60 dage. Problemet ligger entydigt på russisk side, og det er kun dem, der kan løse problemet. Beviserne ligger så at sige på bordet, og det er også godt, at NATO ikke viser splittelse«, siger Anders Samuelsen efter aftenens møder.

Der har ellers været skepsis over for den amerikanske beslutning om at sætte hårdt mod hårdt, fordi lande som Tyskland og Frankrig ikke har en interesse i et våbenkapløb med Rusland nu, hvor man også skal tvinge russerne til at slække grebet om Østukraine og i øvrigt fortsat har store problemer i forhold til Krim, som Rusland ulovligt har annekteret.

»Det at Rusland opfører sig, som de gør, støtter det synspunkt, at Ukraine bør være medlemmer af NATO. Det sker nok ikke lige nu, men russerne har med deres opførsel selv leveret argumenterne for et ukrainsk medlemskab af forsvarsalliancen«, siger Anders Samuelsen.

Det sker dog næppe foreløbigt, men NATO-landene har møder onsdag med en række lande på det vestlige Balkan, som også ønsker medlemskab af alliancen ikke mindst i lyset af det, der sker i Ukraine.

Kristian Mouritzen er Berlingskes sikkerhedspolitiske medarbejder.