Så fik Demokraterne nok: USA rykker stort skridt nærmere rigsretssag mod Trump

Foto: CARLO ALLEGRI

USA er på dramatisk vis rykket tættere på en historisk rigsretssag imod præsident Donald Trump.

Tirsdag den 24. september 2019 blev dagen, hvor Demokraterne endegyldigt fik nok. Formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, bebudede sent tirsdag aften dansk tid, at der indledes en formel efterforskning af præsident Trump.

Efterforskningen kan føre frem til, at det demokratiske flertal i Repræsentanternes Hus rejser en rigsretssag mod præsidenten.

Donald Trump var hurtig til at reagere på Twitter, hvor han på ny kalder det en »heksejagt«.

Den dramatiske udvikling kommer efter, at en »whistleblower« har oplyst, at Trump under et planlagt juliopkald med den nyvalgte ukrainske præsident Volodimir Zelenskij gentagne gange pressede ham for at undersøge mulig korruption fra tidligere vicepræsident Joe Bidens søn Hunter.

Han havde forretningsinteresser i Ukraine, mens Joe Biden som vicepræsident havde tilsyn med den amerikanske politik over for landet.

Da sagen først kom frem, benægtede Trump, at han på denne måde havde bedt en udenlandsk statsleder om hjælp til at få snavs på hans mulige demokratiske modstander til præsidentvalget næste år.

Men siden har han indrømmet det.

For Demokraterne er præsidentens handlemåde reelt en gentagelse af præsidentvalgkampen i 2016, hvor Trump åbent opfordrede russerne til at komme med Hillary Clintons e-mail, hvis de havde dem. Hvorefter russiske efterretningsagenter forsøgte at hacke Clinton samme dag.

Nu har han igen anmodet udlandet om hjælp til at vinde sin valgkamp, og det har gjort Demokraterne rasende.

Foto: KEVIN LAMARQUE.

Senator Elizabeth Warren, en af Joe Bidens nærmeste konkurrenter til at blive Demokraternes præsidentkandidat, mener, at Kongressen er »medansvarlig« for Trumps »seneste forsøg på at anmode om udenlandsk indblanding for at hjælpe ham ved valget i USA«, hvis den ikke handler nu og iværksætter procedure frem mod en rigsretssag..

Senator Bernie Sanders bakker ligeledes op. »Nok er nok,« siger han.

Biden selv siger, at han sagtens »kan tage politiske angreb«, men at hvis man fortsætter med at lade Trump »makulere den amerikanske Forfatning, så vil det her fortsætte for evigt«. Han mener derfor, at præsidenten har efterladt Kongressen med »ingen anden mulighed end at indlede en rigsretssag«.

Hidtil har mindst 155 ud af 235 demokrater i det demokratisk dominerede Repræsentanternes Hus gjort klart, at de støtter en proces, der kan føre til en rigsretssag.

Men Ukraine-sagen har fjernet den sidste demokratiske forsigtighed.

Tirsdag bekræftede Trump også, at han forsinkede overførslen af 391 mio. dollar i militærhjælp til Ukraine i mere end en uge forud for juliopkaldet med præsident Volodimir Zelenskij.

»Min klage har altid været, at jeg ville tilbageholde, og jeg vil fortsætte med at tilbageholde, indtil Europa og andre nationer bidrager til Ukraine, fordi de ikke gør det,« sagde Trump tirsdag.

Trump reagerede på en historie bragt mandag i Washington Post om, at han beordrede sin stabschef, Mick Mulvaney, til at udsætte bistanden til militær indtil efter hans samtale med Volodimir Zelenskij.

Pelosi har ellers talt imod en rigsretssag, da hun har frygtet, at den vil give bagslag for Demokraterne blandt vælgerne. Og at den derudover alligevel ikke vil føre til en afsættelse af præsidenten, da Senatet er dommer i en rigsretsag. Og her har Republikanerne flertal.

Fortsat er der heller ikke nu og her tegn på, at republikanerne i Senatet vil bryde med Trump og sikre det to tredjedele flertal i det 100 mand store senat, der skal til for at afsætte præsidenten.

Mitch McConnell, Republikanernes formand i Senatet, siger, at det er »for tidligt« at tale om enn rigsretssag.

Det konservative netmedie, National Review, skriver i en leder, at det var forkert af Trump at presse Ukraine på Joe Biden og hans søn.

»De fleste Trump-nyheder passerer hurtigere end en sommerstorm, men denne vil vare et stykke tid,« hedder det i lederen.

»Efter først at have benægtet det, har præsidenten indrømmet, at han opmuntrede Ukraines præsident til at undersøge beskyldninger om korruption mod den tidligere vicepræsident Joe Biden, en førende kandidat, der vil gå op imod hans genvalg. At gøre det er uden diskussion forkert. Amerikanske politiske kampagner bør være amerikanske anliggender.«

I lederen tilføjes det dog, at en præsidents handling kan være forkert og »endda åbenlyst forkert« uden, at det retfærdiggør en rigsretssag. Og at demokrater »ignorerer« dette, fordi de er grebet af en »anti-Trump-feber«.

Det virkeligt, virkeligt alvorlige vil også være, hvis Trump i sin samtale med den nyvalgte ukrainske præsident gjorde det til en forudsætning, at Ukraine skulle undersøge Joe Biden og hans søn for at få udbetalt de 391 mio. dollar i militærhjælp.

Det er stadig uvist, om det er tilfældet. Med sin udtalelse tirsdag har Trump nu bekræftet, at han i sin samtale med Volodimir Zelenskij både talte om de 391 mio. dollar og om en kulegravning af Biden og hans søn.

Men også at det var to adskilte sager, som han ikke knyttede sammen. Han gav Europa skylden for, at han ville tilbageholde militære midler til Ukraine fra USA - fordi Europa ikke giver nok, som han siger.

Trump selv taler om en ny »heksejagt« på sin person op imod præsidentvalget i 2020.

»Jeg fører i målingerne, og de har ingen idé om, hvordan de kan stoppe mig,« siger Trump, der dog i målingerne for øjeblikket halser bagefter de førende demokratiske præsidentkandidater.

»Den eneste måde, som de kan forsøge det på, er gennem en rigsretssag.«

Afgørende for det videre forløb er, hvad udskriften af samtalen mellem Trump og Zelenskij viser.

Hvis den bekræfter Demokraternes mistanke om, at den amerikanske præsident gjorde den militære bistand afhængig af en ukrainsk kulegravning af Biden, bliver sagen kun mere alvorlig.

For mange republikanere vil det også være langt over stregen.

Trump-administrationen har i flere dage drøftet internt, om den skulle offentliggøre et udskrift med telefonsamtalen mellem Trump og Zelenskij.

Tirsdag eftermiddag oplyste Trump, at han onsdag vil offentliggøre et udskrift af samtalen. Demokraterne forlanger et fuldstændigt udskrift af samtalen.

Adam Schiff, den demokratiske formand for efterretningsudvalget i Repræsentanterenes Hus, oplyser i et tweet, at en advokat for »whistlebloweren« har oplyst, at han gerne vil lade sig afhøre af udvalget. Dette kan ske allerede i denne uge.

Michael Bjerre er Berlingskes korrespondent i USA