Trump var tirsdag på FNs talerstol – men det vildeste, han sagde, kom få minutter forinden

USAs præsident, Donald Trump, lagde en brik til en mulig rigsretssag, da han tirsdag kom til FNs generalforsamling i New York.

Præsident Donald Trump ankom tirsdag til FNs 74. generalforsamling i New York – men hans mest opsigtsvækkende ord handlede om amerikansk indenrigspolitik. Foto: Jason Szenes/EPA/Ritzau Scanpix JASON SZENES

Det var en tale formet som ét indædt forsvar for hans nationalkonservative linje og hans opgør med globaliseringen – hvor den »frie verden« må »omfavne sit nationale fundament«, som den amerikanske præsident formulerede det.

Men det mest alvorlige og opsigtsvækkende, som Donald Trump sagde tirsdag under FNs generalforsamling i New York, var noget, han sagde til amerikanske medier få minutter før, han gik op på talerstolen. En udtalelse, der kan blive en brik til en rigsretssag.