Rusland blæser til modangreb i højteknologisk spionsag: Danmark bedriver »heksejagt«

Rusland beskylder Danmark for »antirussisk hysteri«, efter at en russisk statsborger er blevet varetægtsfængslet i en sag om højteknologisk spionage. Teknologi på området er milliarder af kroner værd, siger ekspert.

Et kendt ansigt i Rusland, Maria Butina, blander sig nu i en dansk sag om spionage. Butina blev idømt 18 måneders fængsel i USA for ulovlig agentvirksomhed. Nu bakker hun op om den tiltalte i en dansk sag. Alexander Nemenov/AFP/Ritzau Scanpix

I Danmark går myndighederne stille med dørene i en alvorlig sag om mulig russisk spionage mod danske virksomheder. I Rusland har regeringen valgt den modsatte tilgang.

Landets udenrigsministerium retter i stedet hårde beskyldninger mod Danmark. Ifølge russiske diplomater er sagen del af en politisk »heksejagt« rettet mod »russiske specialister i Danmark«.