Rumænerne skal til stemmeurnerne om opsigtsvækkende spørgsmål: »Vi er til grin i resten af verden«

EU-Kommissionen advarer nu Rumænien om sanktioner i et skarpt brev. Landets ledelse bevæger sig med ny lovgivning bekymrende tæt på egentlig straffrihed for korruption, hedder det blandt andet. Om under to uger skal befolkningen sætte krydser i en opsigtsvækkende folkeafstemning.

Rumænerne har mange gange været på gaden for at demonstrere mod ændringerne af landets love. Her i februar 2019 i landets hovedstad Bukarest. Fold sammen
Læs mere
Foto: DANIEL MIHAILESCU /AFP/Ritzau Scanpix

Harfas Alexandru puster røg ud fra af sine mange Dunhill. Han rynker sine bryn og svarer hurtigt, vredt:

»Det burde ikke være nødvendigt at skulle stemme om, hvorvidt kriminelle skal have lov at lede vores land. Det fornærmer min intelligens. Vi er til grin i resten af verden.«

Regnen siler ned i den transsylvanske by Sibiu i Rumænien. Den 36-årige bankansatte dataanalytiker har bidt dagens lange køretur fra hovedstaden Bukarest over i to. Han er på vej til musikfestival med sin ven Enamescu. De skal ikke bo i telt på festivalen, forsikrer han og nikker ud mod de våde brosten.

Om under to uger skal Alexandru og resten af de stemmeberettigede i Rumæniens 19 millioner store befolkning til valg til Europa-Parlamentet ligesom resten af EUs 27 lande.

På samme dag skal befolkningen stemme om to andre opsigtsvækkende spørgsmål. Landets præsident, den midtersøgende Klaus Iohannis, der er i opposition til den socialdemokratiske regering, har til regeringens store fortrydelse erklæret, at der skal være folkeafstemning om to spørgsmål, der relaterer sig direkte til regeringens politik.

Dels skal der svares på, om det skal være forbudt at få amnesti for korruptionsrelateret kriminalitet. Dels skal der svares på, om det skal være tilladt for regeringen akut at gennemføre love med relation til kriminalitet og straf, altså uden for eksempel høringfrister og debat.

Afstemningen kommer, efter Rumænien ifølge EU og USA har bevæget sig i en bekymrende retning i de seneste to år, siden socialdemokraterne PSD overtog magten. Ændringer, der truer retsstatsprincipperne og retssystemets uafhængighed, hedder det.

Hundredvis af rumænske anklagere demonstrerer mod ny ekspreslovgivning for udnævnelse af topanklagere i landet.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Robert Ghement.

Som det seneste i en række ændringer i lovgivningen og landets retsinstanser gennemførte regeringen i februar blandt andet en lovgivning, som ifølge kritikere svækker landets anklagere.

Ifølge Iohannis fortsætter PSD »sine angreb på retsstaten efter sin magtovertagelse«.

»Retfærdighed er et spørgsmål, der har national interesse, og borgere har en suværen ret til at bestemme, hvorvidt korruption skal blive en stats officielle politik,« sagde Iohannis ifølge Reuters, da han udskrev afstemningen.

Selv siger PSD, at dets ændringer i retssystemet skyldes, at man forsøger at rette op på misbrug i landets korps af anklagere og dommere.

»De facto straffrihed«

I et brev, der blev sendt fredag, advarer Europa-Kommissionen nu de rumænske folkevalgte i direkte vendinger med sanktioner, hvis de ikke stopper udviklingen. Viceformand Frans Timmermans minder om den såkaldte artikel 7-procedure i Lissabon-traktaten, en process der i sidste ende kan fratage et land stemmeretten i EU.

De nye rumænske regler, der er gennemført i parlamentet om indrapportering af bestikkelse »risikerer at skabe en situation med de facto straffrihed for kriminalitet, herunder kriminelle handlinger som korruption«, står der som et af en stribe bekymringspunkter i et fire sider langt brev ifølge EU-mediet Politico.

EUs stats- og regeringeledere mødtes i sidste uge i Sibiu til topmøde. Her demonstrerer lokale i Sibiu mod korruption foran PSD hovedkvarter.   Fold sammen
Læs mere
Foto: FRANCOIS LENOIR.

De metoder, der bruges i ændringen af love, »er symptomatisk for en bredere bekymring for retsstatsprincipperne«, skriver Timmermans.

Dukker de op?

Det kan vise sig svært for Iohannis at vinde folkeafstemningen 26. maj. Den 25-årige bartender Popa Andrei fra Sibiu-vandhullet »Rabbit Hole« viser, hvorfor regeringen kan ende som sejrherrer.

En sejr til Iohannis kræver, at landets borgere går ned og stemmer. Og det nægter Andrei.

»Jeg tror ikke på, det gør nogen forskel, om jeg stemmer eller ej. Der har altid været korrupte politikere i det her land. Efter den her regering kommer en ny korrupt regering.«

Han har ellers specifikt stemt på Klaus Iohannis som præsident. Han har også tidligere stemt til kommunalvalget i sin egen lokale by i Transsylvanien et stykke fra Sibiu. Men det er de sidste to valg, han har tænkt sig at stemme til i hele sit liv, bedyrer han.

»Ja, du må gerne kalde mig kynisk. Det får mig ikke til at gå ned og stemme igen. Det giver ingen mening for mig,« siger han.

Senest, rumænerne holdt folkeafstemning, var i oktober sidste år, hvor man stemte om et forslag om en stærkt værdiladet ændring af landets forfatning.

Forslaget lød, at et ægteskab skulle finde sted mellem »mand og kvinde« frem for »ægtefæller« og blev dermed set som et direkte angreb på LGBT-personer i landet. Men kun 20 procent af de stemmeberettigede dukkede op til afstemningen, der dermed ikke var gyldig.

Eva Jung er Berlingskes korrespondent i Bruxelles