MOSKVA/BERLIN: Vladimir Putin sætter stor pris på sine venner i Europa. Hvor stor fik den nyudnævnte ungarske udenrigsminister, Peter Szijjarto, at føle, da han i sidste uge ankom til den russiske hovedstad.
Her fik han noget, der lignede en heltemodtagelse. Ruslands præsident gik selv på talerstolen for at rose sin gæst. Ungarn er en af Ruslands »vigtigste partnere«, sagde Putin. Han lovede nye russiske milliardinvesteringer i Ungarn, efter at regeringen tidligere på måneden gav grønt lys til en gigantisk russisk gasrørledning.
»Vi deler den ungarske regerings ønske om konstruktiv dialog, hvor vi i fællesskab gennemfører meget store investeringsprojekter,« sagde Putin.
Ungarn er medlem af både Den Europæiske Union og forsvarsalliancen NATO. Men landets regering er også et eksempel på Moskvas succes med at smede tætte alliancer i Europa midt under konflikten i Ukraine. Ikke bare ved hjælp af gasleverancer og investeringer men også ved at knytte bånd til EU-kritikere og nationalistiske partier i Europa. I Tjekkiet har præsidenten Milos Zeman for nylig forsvaret Putins fængsling af politiske modstandere. Og Frankrigs tredjestørste parti, Front National, støtter det russiske synspunkt i Ukraine-krisen: At EU er den skyldige part. På hjemmefronten presser partiet på for at gennemføre et salg af franske krigsskibe til Rusland trods den sikkerhedspolitiske krise.
»For de højrepopulistiske partier udgør Rusland en rollemodel som en stærk stat, der nok er udemokratisk, men som ikke bøjer sig for Bruxelles,« siger Anton Sjekhovtsov fra Institute for Human Sciences i Wien, der forsker i højreekstreme bevægelser.
Ungarns regeringsleder, Viktor Orbán, har ikke lagt skjul på sin beundring for Rusland. Den nationalkonservative premierminister har erklæret, at han ønsker sig en »illiberal stat« med lande som Kina, Rusland, Tyrkiet og Singapore som forbilleder. Under besøget i Moskva understregede Orbans udenrigsminister, at Europa snarest muligt bør lægge Ukraine-krisen bag sig og grundlægge »et pragmatisk og gensidigt fordelagtigt samarbejde mellem Europa og Rusland«.
Le Pen støtter Putin
På russisk stats-TV kørte den udtalelse snart i båndsløjfe. Den viste, at EU-landene er splittede og ikke støtter den »fjendtlige« kurs over for Rusland, lød det på TV-kanalen Vesti-24.
Også lederen af Frankrigs Front National, Marine Le Pen, toner ofte frem på de russiske TV-skærme. Hun har udtrykt støtte til Putins annektering af den ukrainske Krim-halvø, mens Putin i et interview har fremhævet hendes »succes i Frankrig«. Le Pen ligner i øjeblikket en stærk kandidat til præsidentposten i Frankrig ved valget i 2017.
Også Bulgariens ultranationalistiske og pro-russiske parti Ataka forsvarer Putins støtte til pro-russiske oprørere i Ukraine. Partiet fik tæt ved 20 procent af stemmerne ved det seneste valg.
Ataka var også blandt de partier, der for et par uger siden sendte repræsentanter til det østlige Ukraine som uofficielle »europæiske observatører« ved oprørernes omstridte valghandling. De øvrige observatører kom fra blandt andet Silvio Berlusconis Forza Italia og partier på Ungarns, Østrigs og Belgiens yderste højrefløj.
For Vladimir Putin er det afgørende ved de europæiske allierede ikke så meget deres ideologi men nærmere, at de sår splid i Europa, siger Anton Sjekhovtsov. Ikke bare i Ukraine-krisen, men generelt.
»Set fra Moskva er det vigtigste, at disse partier ønsker at afspore EU og gå tilbage mod rene nationalstater,« siger han.
Den tyske kansler, Angela Merkel, advarede i sidste uge om Ruslands forsøg på at udvide og befæste sin indflydelse i en række østeuropæiske lande, herunder i Serbien og landene på Vestbalkan.
»Krisen i Ukraine er ikke længere et regionalt spørgsmål. Den vedrører os alle,« sagde kansleren.
Serbien
Da Vladimir Putin sidst i oktober var på besøg i Beograd, blev fejringen af 70-året for Serbiens befrielse fra Nazityskland rykket frem, så Putin kunne være med til festen. For første gang i 30 år blev dagen markeret med en militærparade, og præsident Tomislav Nikolic overrakte Serbiens højeste udmærkelse til den russiske præsident, som han på russisk kaldte »bror Vladimir«. Serbien søger optagelse i EU, men Nikolic beskrev Rusland som landets største allierede og partner og lovede, at Serbien ikke vil »korrumpere sin moral« med »dårlig opførsel« over for Rusland. I Berlin blev seancen fulgt med bekymring. I en fortrolig regeringsanalyse om Ruslands indflydelse i Serbien, som magasinet Der Spiegel kan citere fra, kaldes det tætte serbisk-russiske bånd for »et upassende signal«.
Ifølge den tyske rapport har Rusland succes med at knytte Serbien tættere til sig med både gasleverancer og »public diplomacy med en klar pan-slavisk retorik«. Rusland er populært i befolkningen ikke mindst på grund af holdningen til Kosovo, der er et nationalt traume i Serbien oven på krigen på Balkan i 1990erne.
»Putins mål er at lægge så meget pres på Balkan-landene, at de enten bakker væk fra EU-medlemskab eller, når de er blevet medlemmer, påvirker EUs resolutioner i prorussisk retning,« siger den toneangivende tyske europaparlamentariker Elmar Brok fra CDU til Der Spiegel.
Ungarn
I intet andet EU-land er den politiske sympati for Vladimir Putin større end i Ungarn. Det centraleuropæiske land er brohovedet for Ruslands ambition om at splitte EU og NATO, hævder John Schindler, der tidligere var professor ved U.S. Naval War College og analytiker for National Security Agency. I en analyse om Ruslands »specielle krig mod NATO og EU«, konkluderer han, at den russiske efterretningstjeneste er yderst aktiv i Ungarn med agenter plantet inden for politik, sikkerhedssektoren og økonomien.
Det ekstremt nationalistiske Jobbik-parti, der har medlemmer i nazi-lignende uniformer, fik ved forårets parlamentsvalg over 20 procent af stemmerne. Partiets europaparlamentariker Béla Kovács blev i foråret anklaget af det ungarske parlament for at være betalt russisk spion. Han afviser. Kovács er formand for paraplyorganisationen Alliance of European National Movements, der blandt også omfatter Front National i Frankrig og British National Party.
Jobbik beskylder Ukraines regering for at være »chauvinistisk og illegitim«, men det er især Jobbiks pusten til de etniske konflikter i Ungarns nabolande, der kan destabilisere EU og NATO. Efter Første Verdenskrig blev Ungarns territorium kraftigt beskåret, og som en konsekvens lever hundredtusinder af etniske magyarer i Ukraine, Serbien, Slovakiet og Rumænien. De seneste år er spændingerne mellem Ungarn og Rumænien blusset op. Jobbiks leder, Gábor Vona, vil beskytte »den ungarske race« og kræver »autonomi« for »ungarere« i Rumænien. Det etniske beskyttelseargument er som taget ud af Vladimir Putins grundbog. Putin fremhæver ofte netop hensynet til »ungarerne« i Ukraine, som jo altså retteligt er ukrainere.
Jobbik-medlemmer hetzer ligesom mange andre af Europas nye højrepartier mod romaer og homoseksuelle, men hvor mange andre partier også har gjort modstand mod islam til et centralt slagnummer, har Gábor Vonas stor respekt for den islamiske verden og ikke mindst Tyrkiet. På partiets hjemmeside forklarer han, at Europas traditioner blev indhyllet i modernismens mørke allerede med renæssancen, reformationen og oplysningstiden. I en tale har han sagt, at tre historiebevidste lande udgør det »eurasiske alternativ« til det »dekadente« Vesten: Rusland, Ungarn og Tyrkiet.
Tjekkiet
Tjekkiets præsident, Miloš Zeman, er kendt for sit bramfri og til tider vulgære sprog, men mange tjekker fik nok, da han i begyndelsen af denne måned gav et længere radiointerview. I raseri mod det russiske protestpunkband Pussy Riot, der er en torn i øjet på Vladimir Putin, kastede den 70-årige Zeman sig ud i en kaskade af tjekkiske ukvemsord, der fik radiostationens telefoner til at kime.
Miloš Zeman har gentagne gange sagt, at kampene i Ukraine er en borgerkrig, og at han tror på de russiske forsikringer om, at der ikke er tale om nogen »russisk invasion«. Derfor er han imod sanktioner. NATO og de fleste EU-lande inklusive den tjekkiske regering er omvendt enige om, at der befinder sig tusinder af russiske soldater i Ukraine.
Da Zeman for nylig modtog en pris i Grækenland fra »Dialogue of Civilizations« arrangeret af en af
Putins fortrolige, Vladimir Jakunin, sammenlignede han kampene i Ukraine med en influenza og efterlyste i stedet en kamp mod »den fælles fjende« – international terrorisme.
Frankrig
Det er let at få øje på, hvad Vladimir Putin kan bruge Frankrigs fremstormende højrenationalist Marine Le Pen til. Under et besøg i Moskva i år blev hun prominent modtaget og holdt tale på udenrigsministeriets diplomatiske skole. Der er få ting, statstro russiske medier holder mere af end citater, hvor vestlige politikere og eksperter giver Vladimir Putin ret og skælder ud på EU og USA. Den slags citater er Marine Le Pen storleverandør af.
»Krisen i Ukraine er udelukkende Den Europæiske Unions fejl. Dens ledere forhandlede en handelsaftale med Ukraine, der mere eller mindre afpressede landet til at vælge mellem Europa og Rusland,« sagde hun for nylig til avisen Le Monde.
Den franske højrefløjspolitiker har omvendt selv forklaret »en vis beundring« for den russiske præsident med, at »han foreslår en patriotisk økonomisk model, der er radikalt anderledes end det, amerikanerne pådutter os«. De to deler ikke bare et had til EU, men også en national antiliberalisme.
I den franske efterretningstjeneste er bekymringen for Vladimir Putins forbindelse til Front National vokset i takt med, at Marine Le Pen er begyndt at fremstå som en realistisk kandidat ved præsidentvalget i 2017, skriver analytikeren John Schindler. Hvor meget adgang vil den russiske præsident i givet fald få til ledelsen af den økonomiske og atomare stormagt? John Schindler citerer en fransk analytiker: »Front National har ikke samme forbindelser som det franske kommunistparti havde under Den Kolde Krig, men Rusland investerer intensivt i Front National og den populære højrefløj for at få sine idéer ud.«