For en uge siden blev Vladimir Putins besøg i Paris aflyst i sidste øjeblik. Men denne gang skulle den russiske præsidents europarejse være klappet og klar. Putin lander onsdag aften til et længe ventet topmøde i Berlin, bekræfter tyske og russiske diplomater.
Det er første gang, Vladimir Putin får en invitation til den tyske hovedstad, siden Rusland annekterede den ukrainske Krim-halvø i marts 2014.
Forholdet mellem Moskva og det europæiske hovedstæder er dog stadig bidende koldt.
EU-landenes udenrigsministre beskyldte mandag russiske og syriske styrker for at bombe skoler og hospitaler i Aleppo i Syrien og dermed gøre sig skyldig i mulige krigsforbrydelser. Det var netop de dybe uenigheder om Syrien, der afsporede Putins besøg i Paris.
På topmødet i Berlin er det imidlertid den væbnede konflikt i Ukraine, der står øverst på dagsordenen. Putin vil sidde over for sin ærkefjende, den ukrainske præsident Petro Porosjenko, flankeret af den tyske kansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, François Hollande.
Det var de samme fire ledere, der forhandlede den såkaldt Minsk-fredsaftale på plads for mere end halvandet år siden. Siden er våbenhvilen i det østlige Ukraine blevet gennemhullet af næsten daglige kampe mellem russiskstøttede oprørere og ukrainske regeringstropper. Siden har Syrienkrigen kun yderligere forgiftet de diplomatiske relationer.
Det er ikke mindst Angela Merkel, der har presset på for alligevel at gennemføre mødet. For den tyske kansler er topmødet et sidste forsøg på at finde en flig af fælles forståelse med Moskva forud for EU-topmødet torsdag og fredag, hvor EUs forhold til Rusland også vil stå centralt.
De tunge kort
Begge sider vil smide tunge kort på forhandlingsbordet.
På den ene side står EU-kredsen bag Merkel mere samlet end længe om de sanktioner, der blev indført, efter at Rusland sendte elitetropper til Krim-halvøen og militærstøtte over grænsen til pro-russiske oprørere i Østukraine. Pres fra en række sydeuropæiske land for en mildere sanktionskurs er nu afløst af vrede over bombardementerne i Aleppo.
Vladimir Putin vil på sin side slå på, at Ukraine ikke har gennemført de forfatningsændringer og den valglov, der ifølge Minsk-aftalen skal bane vejen for øget lokal selvbestemmelse til de oprørskontrollerede områder i Donbas-regionen.
»Selvfølgelig har Rusland indflydelse over repræsentanter fra Donbas, men indflydelsen er ikke grænseløs,« sagde Vladimir Putins talsmand, Dmitrij Peskov, tirsdag.
Ukraine fastholder, at de russisk-støttede oprørere først skal indstille kampene, trække våbnene tilbage og tillade flere internationale observatører, før der kan tales om forberedelser til valg.
Netop dér har forhandlingerne siddet uhjælpeligt fast i over et år. Imens er den politiske opbakning til Minsk-aftalen hastigt faldende i Ukraine i takt med de voksende tabstal i øst.
Ukraine advarer samtidig om, at Rusland målrettet forsøger at kæde forhandlinger om Syrien og Ukraine sammen. Rusland kan bruge indrømmelser i Syrien til at gennemtrumfe sin vilje i det for Rusland langt vigtigere naboland, siger Ukraines udenrigsminister, Pavlo Klimkin.
»Rusland behandler usikkerhed som en handelsvare på en børs. De skaber usikkerhed her, og usikkerhed dér«, siger Pavlo Klimkin til Wall Street Journal.
Som et forsonende signal forud for mødet meddelte det russiske forsvarsministerium tirsdag, at bombardementerne over Aleppo er indstillet for at skabe en »humanitær pause«, så nødhjælpskonvojer kan komme til den østlige del af Aleppo. Her er mindst en kvart million mennesker fanget under katastrofale forhold.
Timingen med de indstillede bombardementer i Syrien og endnu et forsøg ved forhandlingsbordet med Ukraine er før set op til EU-topmøder. Men denne gang er forholdet til Rusland så koldt, at forventningerne på forhånd er helt lave.