Prins Andrew påstod, at han aldrig havde mødt »den klamme fyrs« sexslave. Men så dukkede billedet af ham med armen om hende op

Den 17-årige pige på billedet siger, at prins Andrew misbrugte hende. Han nægter og siger, at han ikke deltog i milliardæren Jeffrey Epsteins seriemisbrug af unge piger. Men billedet og andet retsmateriale viser, at han er skyldig i det samme som mange andre i Epsteins omgangskreds. De vidste noget – eller burde vide noget – og de gjorde intet. Hvorfor ikke?

Prins Andrew afviser alle påstande fra Virginia Roberts og hævdede indtil for nylig, at han aldrig havde mødt hende. Så dukkede dette foto fra 2001 op: Prins Andrew, Virginia Roberts og til højre Ghislaine Maxwell, som var milliardæren Jeffrey Epsteins højre hånd, der rekrutterede unge piger til sex. Foto fra de flere end 2.000 siders retsmateriale, som Berlingske har fået adgang til. Handout

Rinaldo Rizzo er ét af de få voksne mennesker, der kommer ud af Epstein-sagen med et mindstemål af menneskelighed.

Han er ikke en superhelt, som redder ofrene, og han er ikke en whistleblower, som afslører hele den beskidte affære. Nej, han er kun hvid, fordi resten af persongalleriet er så sort – og her er den smule, som han gør: