Pludselig stod politistationen i flammer – og i resten af USA har politiet nu stillet sig på demonstranternes side

Politichefer har fået travlt med at tage afstand til videoen, der tændte oprøret i Minneapolis. Men protesterne har allerede spredt sig til flere storbyer. I Minneapolis blev nationalgarden sat ind natten til fredag.

 
Video: CNN/Reuters/Ritzau Scanpix, redigering: Ida Meesenburg Fold sammen
Læs mere

I otte minutter lå George Floyd på asfalten med en hvid betjents knæ i nakken. Han lå stille, men forsøgte igen og igen at sige, at han ikke kunne trække vejret, at han var ved at dø. Tre andre – også hvide – betjente så på, og flere vidner filmede hændelsen.

Otte minutter. Så døde han og blev en del af en tragisk statistik: George Floyd blev endnu en sort, ubevæbnet mand, som ved højlys dag mistede sit liv i hænderne på hvide politibetjente i USA.

Videoen af hans død har tændt et rasende oprør i Minneapolis' gaderne. Demonstranterne vil have betjentene, som alle siden er blevet fyret, fængslet for mord. Natten til fredag brød de ind i den politistation, hvor de fire betjente angiveligt plejede at arbejde, og satte den i flammer.

Imens blev 500 soldater fra nationalgarden sendt i gaderne for at få protesterne under kontrol, skriver The New York Times.

Herunder kan du se en video af folkemængden i Minneapolis, efter at der er blevet sat ild til politistationen. »Stop med at slå os ihjel,« råber en demonstrant, hvorefter de i kor råber George Floyds navn.

Urolighederne i Minneapolis har hurtigt fået politichefer og organisationer landet over til at tage afstand fra den video, der satte gang i protesterne.

Politichefen i Washington, D.C., Peter Newsham, har for eksempel over for The Washington Post kaldt hændelsen for »intet mindre end et mord«. Politicheferne i San Jose, San Francisco og Oakland har i en fælles pressemeddelelse taget klar afstand fra betjentene fra Minneapolis. Og sådan fortsætter det fra New York til Houston og Detroit.

For tredje nat i træk samledes demonstranterne i Minneapolis' gader, efter at en sort ubevæbnet mand er død i politiets varetægt. Fold sammen
Læs mere
Foto: SCOTT OLSON.

Det er usædvanligt, at så mange politichefer og organisationer så klart og tydeligt fordømmer tilfælde af politivold i andre politidistrikter og delstater. Kynikere vil hævde, at de gør det, fordi de frygter, at protesterne kan sprede sig til deres distrikter.

I New York, Denver, Louisville og Albuquerque indtog demonstranter allerede gaderne torsdag. Ifølge The New York Times blev 40 demonstranter anholdt i New York. I Denver blev byen lukket ned, efter der blev affyret skud tæt ved protesterne, og en bilist forsøgte at køre en demonstrant ned.

De demonstrerer ikke bare i Minneapolis, St. Paul, New York, Denver og Albuquerque for at få de fire hvide politibetjente bag tremmer. George Floyds død er del af et større, dybere problem, som borgerrettighedsorganisationen Black Lives Matter i årevis har protesteret mod: politivold mod sorte amerikanere.

George Floyd er nemlig ikke det eneste offer. Trayvon Martin, Eric Garner, Sandra Bland, Tamir Rice og Philando Castile er blot nogle af de navne, som amerikanske demonstranter før har marcheret i gaderne for.

Præsident Donald Trump har kaldt George Floyds død for et tragisk og uacceptabelt tilfælde af politivold og lovet, at FBI vil undersøge sagen. Selv Minneapolis' demokratiske borgmester har givet udtryk for, at politibetjentene burde tiltales for mord.

Alligevel har Minneapolis' offentlige anklager Mike Freeman forklaret, at der ikke nødvendigvis er grundlag for en tiltale mod nogle af betjentene. Han bad demonstranterne om at stoppe volden og give efterforskerne tid til at »gøre dette på den rigtige måde«.

»Den video er grafisk, skrækkelig og frygtelig, og ingen person burde gøre sådan,« sagde han på et pressemøde ifølge Daily Mail og tilføjede:

»Men mit job er i sidste ende at bevise, at han brød loven – og der er andre beviser, som ikke støtter en kriminel tiltale.«

George Floyd blev anholdt, efter at han angiveligt havde forsøgt at betale med en falsk 20-dollarseddel i en butik.