Mere slik, chokolade og sodavand. Mindre frugt og grøntsager.
Det er den usunde tendens, der har indfundet sig i de svenske børn og unges madvaner, skriver Svenska Dagbladet.
Hele 36 procent af de unges energiindtag kommer nemlig fra næringsfattige og energitætte fødevarer, de såkaldte tomme kalorier, viser en ny rapport fra den svenske fødevarestyrelse, Livsmedelsverket. Samtidig er handlen af disse varer også steget med 45 procent mellem 2001 og 2022.
I Sverige er omkring 14.000 dødsfald om året forbundet med det, man spiser, og junkfood med højt sukker-, fedt- og saltindhold er en væsentlig årsag, skriver Svenska Dagbladet. Derfor har de svenske sundhedsmyndigheder sammen med regeringen præsenteret et nationalt mål om at reducere forbruget af de usunde madvarer med 50 procent frem mod 2035.
»Det er et ambitiøst mål. Vi skulle faktisk gå endnu længere, men det er et mål, som vi anser for at være realistisk, fordi vi ved, at det er svært at skabe forandringer. Vi har længe haft evidens for, at vi af sundhedsmæssige årsager skal begrænse energitætte og næringsfattige produkter, og det er også i tråd med vores kostråd,« sagde Karin Fritz, der er rådgiver og ekspert i madspild i den svenske fødevarestyrelse, til Svenska Dagbladet.
Verdensmester i slik
Noget tyder heller ikke på, at vi herhjemme i Danmark er gode til at holde os fra de tomme kalorier.
Sidste gang, DTU Fødevareinstituttet lavede en national undersøgelse af danskernes kostvaner, var i 2013, og her viste data, at næringsfattige og energitætte fødevarer bidrog med 17-22 procent af det samlede energiindtag i en dansk gennemsnitskost. Det, på trods af at de kun bør udgøre fem-syv procent ifølge instituttet.
»Det skyldes blandt andet, at danskere er verdensmestre i slik, og vi har en andenplads, når det gælder indkøb af saftevand. Dette resulterer i, at børn og unge indtager op til fire gange så mange søde sager og søde drikke, som der er plads til i en anbefalet kost,« skriver DTU Fødevareinstituttet i en rapport fra 2021 om ernæringsprofileringsmodel til at klassificere næringsfattige og energitætte fødevarer.
De seneste tal fra midtvejsundersøgelsen af Den Nationale Sundhedsprofil viser også, at andelen af borgere med svær overvægt fortsætter med at stige. I 2010 havde 13,6 procent et bmi på over 30, hvilket Sundhedsstyrelsen klassificerer som svær overvægt, i 2023 var det 18,7 procent.
