Piers Morgan blev den første. Nu må endnu en medieboss stoppe efter kommentarer om Meghan
Tirsdag røg tv-manden Piers Morgan efter kritiske kommentarer om Meghan. Og onsdag måtte endnu en mediemand forlade sit job, da han gik imod Meghan og prins Harrys beskyldninger om, at den britiske presse er racistisk.
I søndagens interview udtalte prins Harry blandt andet, at de britiske medier er racistiske. En beskyldning, formanden Ian Murray ikke ville have siddende på sig.
I en erklæring fra foreningen udtalte han, at et sådant »angreb« ikke var »acceptabelt« uden at fremlægge beviser.
»De britiske medier vil ikke fravige sin vitale rolle med at holde de rige og magtfulde ansvarlige,« lød det blandt andet i erklæringen.
Men udtalelserne, der blev set som en benægtelse af tilstedeværelsen af racisme i medieverdenen, medførte en stor kritik fra brancheforeningens egne medlemmer. Blandt andet trak flere medier sig fra en prisuddeling for mediebranchen, som foreningen skulle have været vært for. Showets vært valgte også at trække sig i protest.
Organisationen Bureau of Investigative Journalism udtalte, at erklæringen »viser en mangel på bevidsthed og forståelse af de dybt rodfæstede og vedvarende problemer med racisme, som vi ser«.
Kritikken fik Ian Murray til at trække sig tilbage og udtale, at han »tager skylden« for udtalelsen, der skulle ses som et forsvar for ytringsfriheden.
»Selvom jeg ikke er enig i, at erklæringen på nogen måde var beregnet til at forsvare racisme, accepterer jeg, at det kunne have været meget tydeligere.«
»Erklæringen afspejlede ikke det, vi alle ved: At der er meget arbejde at gøre i medierne for at forbedre mangfoldighed og inklusion,« siger Ian Murray og tilføjer, at han vælger at træde tilbage, så foreningen kan »genopbygge sit omdømme«.
Piers »Moron« Morgan
Selvom ugen endnu ikke er omme, er Ian Murray ikke den første, der har måtte forlade sit job i denne uge, efter at Meghan og prins Harrys interview var løbet over skærmen.
Piers Morgan er færdig som vred vært på britisk morgen-tv. Han har været den største og mest harmdirrende kritiker af Meghan og Harry – og mandag i sidste uge beskyldte han blandt andet Meghan for at lyve om at føle sig selvmordstruet. Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix
Morgan var »djævelsk« i sine angreb på Meghan, sagde Beresford blandt andet. Som en magtfuld hvid mand talte Morgan »tydeligvis om noget, som han ikke fuldt ud forstår«. Kommentaren fik Morgan til at udvandre fra sit eget program.
Alex Beresford var ikke den eneste, der havde fået nok af Piers Morgan. ITV, som er tv-selskabet bag »Good Morning Britain«, modtog over 41.000 klager over Piers Morgan efter programmet. Blandt afsenderne på klagerne var både kolleger til Morgan og hertuginde Meghan selv.
Se videoen, hvor Piers Morgan udvandrer her:
Del:
Andre læser også
Europa
Meghans mest indædte kritiker er væk – og her er den pinlige anklage, som underminerede ham
Globalt
Jagten går ind på racistisk skurk i britisk kongefamilie – og det afslører noget vigtigt om Meghan-interviewet
Europa
Birgitte Borup: Meghan Markle vil spøge i kongehusets saloner som et woke mareridt