Overstrålede Trump og Clinton: Chris Wallace var TV-debattens helt store lyspunkt

Nattens debat mellem Donald Trump og Hillary Clinton bød på politisk substans, og det var i høj grad ordstyreren Chris Wallaces fortjeneste. Men som debatten forløb aftog substansen, og mudderkastningen tog til i styrke. Ikke engang en knivskarp ordstyrer kunne ændre den kurs, vurderer USA-ekspert.

Ordstyreren Chris Wallace fra kanalen FOX sikrede i høj grad en debat med substans mellem de to præsidentkandidater, Donald Trump og Hillary Clinton. Men som debatten forløb aftog substansen og personkampen tog til. Fold sammen
Læs mere
Foto: WIN MCNAMEE

Donald Trump stjal overskrifterne, da han i nattens præsidentdebat sagde, at han muligvis ikke vil anerkende det kommende valgresultat, fordi han mener, at der er blevet og bliver begået valgfusk.

Debatten indeholdt som de to forrige debatter ganske enkelt en række bastante udmeldinger og grove personangreb.

Alligevel var der i den tredje og sidste præsidentdebat også politisk substans. Noget, som mange har efterlyst, når Donald Trump og Hillary Clinton er gået i kødet på hinanden.

Det var især ved spørgsmål om abort, våbenlovgivning og immigration, at de to præsidentkandidater rent faktisk diskuterede politik. Det fortæller Jørn Brøndal, der er lektor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

»I øjeblikket er der kun otte højesteretsdommere, og ikke de sædvanlige ni, fordi en af dommerne døde i februar, og det er endnu ikke lykkedes Obama at finde en erstatning. Derfor kom abortspørgsmålet og spørgsmålet om våbenlovgivningen til at spille en stor rolle i debatten,« siger Jørn Brøndal, som understreger, at Højesteretsdommerne har stor magt, og det er derfor væsentligt, hvem der skal udpege den nye dommer, og hvem dommeren bliver.

Ved abort- og våbenspørgsmålet stod forskellene mellem Trump og Clinton klart. Hvor Trump er tilhænger af våben og ikke spor af abort, går Clinton i den anden retning. Hun vil forsvare kvinders ret til abort og samtidig kigge på våbenlovgivningen.

»Trump går ind for den nærmest frie adgang til skydevåben i USA, imens Clinton kræver, at man iværksætter nogle reformer omkring våbenlovgivningen. Hun respekterer stadig retten til at bære våben, men foreslår eksempelvis baggrundstjek ved køb af våben,« siger Jørn Brøndal.

Også immigrationsspørgsmålet kom til at spille en større rolle. Trump talte stadigvæk for en mur imellem USA og Mexico, og Clinton var da også enige i, at det var nødvendigt med sikkerhed ved grænsen.

»Dér, hvor de virkelig var uenige, handlede om, hvordan det skal gå de 11 millioner illegale immigranter, som er i USA. Trumps holdning er, at immigranter med en kriminel baggrund skal smides ud. Han var ikke helt klar i mælet om, hvad der skal ske med resten, men statsborgere skal de i hvert fald ikke blive, hvis det står til ham. Clinton er med på at smide kriminelle immigranter ud, ligesom Obama allerede har gjort, men hun tror stadigvæk på, at vejen frem er statsborgerskab for hovedparten af immigranterne,« siger Jørn Brøndal.

Ordstyreren var fremragende

Jørn Brøndal mener, at den tredje debat i høj grad minder om første gang, hvor de to præsidentkandidater tørnede sammen.

»Der var lidt diskussion om »social security«, det vil sige om arbejdsløshed, understøttelse og pension, og en lille bitte smule om sundhedsreformen »Obama care«, men det blev ikke til så meget, fordi de to kandidater for alvor begyndte at angribe hinanden. Ligesom den første debat var der substans den første halve times tid, og derefter blev det mere mudderet, og substansen begyndte at drukne i personfnidder,« siger han.

Den person, som sikrede politisk substans i første del af debatten, var ordstyreren Chris Wallace fra kanalen FOX.

»Chris Wallace gjorde et fremragende job. Han var rimelig kontant og afbrød kandidaterne, når de ikke svarede klart på hans spørgsmål, eller hvis de afbrød hinanden. Han gjorde det så fint, som man nu engang kan gøre det i en situation, hvor spændningsniveauet mellem de to kandidater er så ekstremt. Generelt greb han ind på de rigtige tidspunkter og ofte med humor,« siger Jørn Brøndal.

Men uanset hvor skarp Chris Wallace var, kunne det ikke forhindre personfnidderet i at dominere den sidste del af debatten.

»Det er en håbløs opgave at forhindre personangreb mellem Trump og Clinton. Vi har at gøre med den nok mest bizarre valgkamp i nyere amerikansk historie, fordi tonen er så hård. I den anden debat talte Clinton om, at Trump ikke var egnet til at være præsident, mens Trump sammenlignede Clinton med djævlen og sagde, at hun burde sættes bag tremmer,« siger Jørn Brøndal og tilføjer:

»Selvom ordene måske ikke var helt så brutale i nat, så gav de igen ikke hinanden hånd hverken før eller efter debatten. Det kendetegner et niveau af nærmest gensidig foragt, og det er derfor meget meget svært at holde substansen kørende. Især når den ene debattør, Donald Trump, er vant til at håndtere massemedier på en måde, som handler om personer blandt andet fra hans baggrund som realitytv-stjerne.«