Trump tester demokratiet

Republican U.S. presidential nominee Donald Trump holds a campaign rally in Fletcher, North Carolina, U.S. October 21, 2016. REUTERS/Jonathan Ernst TPX IMAGES OF THE DAY Fold sammen
Læs mere
Foto: JONATHAN ERNST

Sårene fra præsidentvalget i 2000 blev rippet op igen ved den seneste debat, da Republikanernes præsidentkandidat, Donald Trump, sagde, at han ikke automatisk vil acceptere valgresultatet, hvis han taber. Han kunne lige så godt have smidt en bombe midt i salen på Las Vegas’ universitet, hvor debatten fandt sted. For det var et chok for mange amerikanere, for demokrater og republikanere og endda for hans nærmeste medarbejdere og familie, som havde advaret ham mod lige netop at så tvivl om grundpillen i et demokrati – at der er en taber og en vinder efter et valg.

»Jeg vil holde det åbent,« sagde Trump, da han af aftenens vært i debatten mod sin politiske modstander, Demokraternes kandidat Hillary Clinton, blev presset i spørgsmålet om, hvorvidt han ville acceptere et valgresultat, hvis han tabte.

Svaret var et af de mest diskuterede efter debatten, som på andre områder viste en helt anden Trump end under de tidligere debatter. Trump var betydeligt mere kontrolleret og mistede »kun« fatningen to gange; da han nægtede på forhånd at give garanti for, at han ville acceptere et valgnederlag, og så hen mod slutningen hvor han brugte nedladende udtryk om Clinton.

Amerikanerne stiller sig selv det spørgsmål, om de 9. november om morgenen – dagen efter valget – vågner op til en gentagelse af det traumatiske præsidentvalg i november 2000, hvor Demokraternes kandidat, Al Gore, først anerkendte sit nederlag til den senere præsident George W. Bush, men siden trak det tilbage, da han opdagede, at det var marginaler på kun et par hundrede stemmer, der forhindrede ham i at blive præsident. Højesteret skulle indover, inden Al Gore 13. december erkendte, at han havde tabt. Men inden da var Florida, hvor tvivlen om stemmeoptællingen opstod, nærmest i borgerkrigslignende tilstande, og situationen i resten af USA var særdeles trykket. Ingen vidste, hvor alvorligt dette hængeparti kunne blive.

Så spørgsmålet er, om Trump vil gentage det med den risiko, det indebærer, med tusinder og atter tusinder af tilhængere, som vil føle, at de er blevet berøvet deres sejr fra den »elite«, som Trump hele tiden har ført en hadekampagne imod. Det kan blive farligt og kan føre til uger og måneders uro.

Amerikanerne er vant til at gennemføre et valg under rolige forhold og oven i købet med en tradition for, at overgangen mellem to ligeværdige partnere bliver gnidningsløst med en taber, der erkender nederlaget og udtrykker ønske om at samarbejde, og en vinder, der i sejrens stund er storsindet over for taberen. Denne valgkamp er så betændt, at ingen vil udelukke, at situationen efter valget 8. november kan blive endnu værre end i november/december 2000. Ifølge forfatteren Scott Farris, som har skrevet bogen »Almost president: The Men Who Lost The Race But Changed The Nation«, er netop dét, at taberen erkender sit nederlag, den måde det amerikanske demokrati fungerer på. Hvis taberen ikke erkender nederlaget, er det en blankocheck til tilhængerne om at modsætte sig den nye præsident og hans/hendes autoritet. Og det kan gå grusomt galt.

Nogle af hans tilhængere har da også opfordret til vold, hvis de ikke får magten. Det Republikanske Parti har længe advaret Trump imod at lege med ilden, fordi han i forvejen har ophidset folk til direkte at »hade« visse grupper: mexicanere, muslimer, medier, kvinder, handicappede og immigranter. Og der er en kerne af hans tilhængere, som kan finde på hvad-somhelst. Så når en præsidentkandidat i den sidste debat står og siger, at han ikke vil garantere, at han erkender et nederlag, så er det alvorligt. Så alvorligt at Republikanerne endnu en gang har vendt sig mod deres egen kandidat.

Og at problemet er reelt, viste sig i går ved, at flere hundrede Trump-tilhængere mødte op til protest i universitetets park forud for debatten og råbte det slogan, de også brugte under det republikanske konvent: »Lock her up« (Lås hende inde, red.) En klar henvisning til Hillary Clinton, som Trumps tilhængere mener er kriminel, fordi hun har destrueret tusinder af email fra sin tid som udenrigsminister.

Indenfor i debatsalen lagde Trump heller ikke fingrene imellem og gentog flere gange, at Clinton slet ikke skulle have haft lov til at stille op som præsidentkandidat efter det, hun har gjort, som han sagde det.

En af dem, der forsøgte at redde Trump fra fadæsen, var New Yorks borgmester, Rudy Giuliani. Han sagde, at det selvfølgelig er vigtigt, at der er en taber og en vinder, og at de viser respekt for hinanden. Men han mente også, at det er vigtigt, at valgresultatet er troværdigt og tydeligt. Og han mente i øvrigt også, at Demokraterne er dobbeltmoralske, når de forarges over Trumps udtalelser, men glemmer, at Al Gore også nægtede at give op. Men som andre siger: Der er ingen grund til en gentagelse. For det amerikanske demokrati er afhængigt af samarbejde. Så Trumps bemærkninger er allerede gået over i historien som et eksempel på, hvor galt det kan gå i en præsidentdebat.