Over halvdelen af danskerne støtter et fælles EU-forsvar

Danmark bør deltage i et forsvarssamarbejde i europæisk regi, der ligger ud over medlemsskabet af NATO. Det mener et flertal af danskerne ifølge en ny meningsmåling fra Kantar Gallup.

Et dansk Hercules-fly i Mali, da daværende handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) besøgte landet i 2014. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Danmark er en del af det fredsbevarende arbejde i Mali. Mens de andre EU-lande er del af en EU-indsats, må Danmark dog nøjes med at deltage via FN, fordi Danmark har EU-forbeholdet på forsvarsområdet.

Dette udstiller absurditeten i forbeholdet, hvis man spørger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V). Derfor er han optimistisk i forhold til det billede, som en ny meningsmåling fra Kantar Gallup tegner.

Målingen viser, at 56 procent af de adspurgte er »enige« eller »overvejende enige« i, at Danmark – ud over NATO-medlemskabet – bør deltage i et fælles europæisk forsvar. 27 procent af de adspurgte er »uenig« eller »overvejende uenig«, mens de sidste 17 procent ikke ved, hvad de skal svare.

»Det er en meget glædelig udvikling. Kendsgerningen er, at EU ikke skal konkurrere med NATO, for alle EU-NATO-lande er enige i, at EU ikke skal kopiere det, som NATO laver. Men EU kan noget andet, end NATO kan, og derfor vil det styrke sikkerheden i Europa, hvis Danmark går med i dette arbejde,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Fransk militær passerer lokale i byen Konobougou i Mali  i 2013. Fold sammen
Læs mere
Foto: JOE PENNEY.

Forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark i dag ikke er med i gruppen af de 25 EU-lande, som deltager i EUs permanente og strukturerede forsvarssamarbejde, PESCO, hvor man samarbejder om en stribe initiativer. Der samarbejdes blandt andet om en spionskole og om udvikling af kamphelikoptere.

Kritikere frygter dog, at samarbejdet skal bevæge sig i retning af en egentlig EU-hær, som EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har talt for. Og som Tysklands kansler, Angela Merkel, mener bør etableres på længere sigt som et supplement til NATO.

»De tider, hvor vi helt uden forbehold kunne regne med andre, er forbi,« sagde kansleren i en tale i november.

Merkel i Strasbourg i november. Fold sammen
Læs mere
Foto: FREDERICK FLORIN / AFP.

Også Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har talt for nødvendigheden af en »ægte europæisk hær« for bedre at kunne forsvare sig mod Rusland og USA. En melding, den amerikanske præsident, Donald Trump, kaldte »fornærmende«.

Nøgler til atomvåben

Claus Hjort Frederiksen mener dog, at man skal se de store EU-landes udmeldinger som »storladen retorik«:

»Når man kommer ned i substansen, er virkeligheden en anden. Det er helt utænkeligt, at Macron ville aflevere nøglerne til de franske atomvåben til Kommissionen i Bryssel. Jeg tror ikke engang, dette fremgår af Macrons egen forestillingsverden,« siger han.

Enhedslistens spidskandidat til Europa-Parlamentet, Nikolaj Villumsen, er aldeles uenig med Claus Hjort Frederiksen.

»Vi har ikke brug for flere våben og mere militær oprustning. Dette er jo indholdet i EUs militære samarbejde, og på sigt er planerne at få en EU-hær. Det har Macron og Merkel som målsætning, og det er dem, som i høj grad slår takten i EU. Det må man forholde sig seriøst til,« siger Nikolaj Villumsen.

Udtrykket »EU-hær« anvendes bevidst tvetydigt, har forsvarsanalytiker Ulrike Franke fra tænketanken European Council on Foreign Relations skrevet i en analyse:

Udtrykket efterlader »med vilje rum til fortolkning, således potentielle støtter kan projicere egne ideer ind i det og støtte konceptet på trods af, at det reelt ikke betyder noget«. Men det giver, ifølge Ulrike Franke, også mulighed for »med vilje at mistolke termen«.

»En EU-hær er blevet en idé, som mange elsker at hade,« siger forsvarsanalytikeren.

»En ægte europæisk hær ville dog kræve en egentlig fusion mellem Europas væbnede styrker. Og det er ikke noget, vi kan eller vil gøre inden for de næste årtier,« har hun sagt til Financial Times.

Forsvarsforbehold eller ej

Claus Hjort Frederiksen drømmer om et opgør med det forsvarsforbehold i EU-samarbejdet, der i dag forhindrer Danmark i at deltage i forsvarssamarbejde i EU-regi.

Nogen dato for opgøret vil han dog ikke sætte på. Debatten skal tages i god tid før en folkeafstemning ville blive datosat, mener forsvarsministeren.

Imidlertid er forbeholdene over en bred kam – forsvarsforbeholdet, retsforbeholdet, unionsborgerforbeholdet og euroforbeholdet – ikke på vej væk, hvis man spørger danskerne, sådan som Gallup har gjort i samme meningsmåling.

34 procent af de adspurgte mener alt i alt, at de fire EU-forbehold udgør en »stor« eller en »lille« ulempe for Danmark, mens 37 procent mener, at der er tale om en »stor« eller »lille« fordel. Der foreligger ikke en måling på de enkelte forbehold.

»Vi tager altid gerne en folkeafstemning – også om dette emne. Det er jeg ikke bange for, for det tror jeg, at et flertal vil afvise,« siger Villumsen.

Dansk Folkepartis spidskandidat, Peter Kofod, kalder dansk deltagelse i et europæisk forsvarssamarbejde for et »fatamorgana« og mener, at man bør holde sig til NATO. Heller ikke han frygter en folkeafstemning om forbeholdet, siger han:

»Hvis det kom til stykket, er jeg helt overbevist om, at danskerne ikke ville stemme for at afskaffe forsvarsforbeholdet.«

Eva Jung er Berlingskes EU-korrespondent