Ordene faldt i en kælder i Kyiv. Nu bliver de brugt imod Zelenskyj

Efter planen skulle Ukraine have afholdt valg søndag. Men valget er udskudt, for der er krig, og russiske missiler hamrer fortsat ned i ukrainske byer. Men i kulissen vokser presset på præsident Zelenskyj. Nu stempler en dansk valgveteran ind i debatten.

Kan man holde valg, når ens land er offer for en invasion? Det er et ganske konkret spørgsmål i Ukraine. Her ses resultatet af et russisk missilangreb på en kirke i Zaporizjzja i Østukraine 18. oktober. Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

Som så mange andre forsamlinger i Kyiv fandt pressemødet sted i et beskyttelsesrum.

Tre amerikanske senatorer var på besøg i den ukrainske hovedstad, og budskabet fra den republikanske toppolitiker Lindsey Graham var ved første øjekast positivt for Ukraine.