Officielt: Storbritannien får sit »flextension«

EUs medlemslande har mandag formiddag nikket til nok en forlængelse til Storbritannien, der får yderligere tre måneder til at nå til enighed internt. Bolden er tilbage i London.

Foto: Simon Dawson

Nok et ord til Brexit-ordbogen: Flextension.

Brexit har ikke alene været et politisk drama uden sidestykke i nyere tid, det har tillige introduceret os for nye begreber som »backstop« og »level playfield« og nu altså også flextension.

Mandag formiddag samledes ambassadører fra EU27 - alle EUs medlemslande minus Storbritannien - for at nikke til et stykke papir, der giver premierminister Boris Johnson yderligere tre måneder til at finde et flertal for den aftale, EU og han forhandlede på plads for to uger siden.

På Twitter bekræfter EUs præsident, Donald Tusk, at medlemslandene er blevet enige om at forlænge fristen.

Det er tredje gang, at EU giver grønt lys til en forlængelse. Statsminister Mette Frederiksen (S) er tilfreds med brexitudsættelse.

»Den danske position har hele tiden været, at vi støtter en forlængelse, hvis det er det, der er behov for.«

»Jeg er glad for, at briterne får mere tid til at få en aftale på plads. Det er i Danmarks interesse, at vi gør, hvad vi kan, for at undgå et hårdt brexit,« siger hun på Twitter.

Aftalen indebærer dog - og deraf navnet - at Storbritannien kan udtræde før 31/1, såfremt parlamentet i London bliver enige om en aftale. Der er med andre ord tale om en fleksibel udtrædelsesdato, og 1. december eller 1. januar kan ligeledes blive dagen, hvor Storbritannien træder ud, såfremt Boris Johnson lykkes med at finde et flertal.

EU er samtidig blevet enig om at vedtage aftalen skriftligt, hvilket afliver nødvendigheden af et ekstraordinært topmøde i Bruxelles.

Da ambassadørerne fra EU27 mødtes i sidste uge, havde man vanskeligt ved at blive enige om en aftaletekst, selv om alle lande delte den opfattelse, at en forlængelse var nødvendig.

Navnlig fra fransk side har man været modvillig over for at forlænge fristen med tre måneder, da frygten er, at Brexit vil fortsætte med at overskygge alle øvrige politiske diskussioner.

Mens det lykkedes Boris Johnson at samle et flertal for skilsmisseaftalen, blev der samlet et flertal uden om ham, der forkastede tidsplanen. Boris Johnson har, siden han trådte til som premierminister, stået fast på, at briterne skulle være ude af EU inden 31. oktober.

Alligevel måtte han modvilligt sende et brev til EU og bede om nok en forlængelse forrige lørdag, da det stod klart, at der var flertal for det såkaldte »Letwin-forslag«, der krævede, at Boris Johnson og hans regering præsenterede det underliggende lovgivningsarbejde bag skilsmisseaftalen, inden parlamentet stemte for.

Dermed er serven tilbage i London, hvor Boris Johnson aktuelt kæmper for at finde et flertal til at holde valg. Det kræver, at 2/3 af parlamentets medlemmer stemmer for, hvilket hidtil har lignet en umulig operation, eftersom Labour - anført af Jeremy Corbyn - har afvist at støtte et valg.

Til gengæld er forventningen, at Boris Johnson kan finde et flertal - med stemmer fra Liberaldemokraterne og skotske SNP - bag en tilføjelse til den britiske valglov, der vil tillade Boris Johnson at afholde et valg den niende december.

Michael Alsen er Berlingskes EU-korrespondent