»Hvad har I at miste?«
Sådan spurgte USAs præsident, Donald Trump, retorisk, da han på et pressemøde tidligere i april opfordrede amerikanerne til at afprøve den omdiskuterede malariamedicin, hydroxyklorokin, mod covid-19. Medicinen var en »game changer«, sagde han, og der var »meget stærke tegn på«, at den faktisk virkede.
Men et større, nyt amerikansk studie modsiger ham nu. De coronapatienter, der har fået medicinen ordineret, dør i større grad end dem, der har fået almindelig behandling, skriver AP om resultaterne af studiet.
Donald Trump er ikke den eneste, der har udtrykt håb om malariamedicinens virkninger. Også i Danmark har det været en omdiskuteret mulig behandlingsform, efter at indledende – og små – studier fra Australien og Frankrig viste, at malariamedicinen potentielt kunne have en positiv effekt mod covid-19.
I nogle tilfælde kunne det helt kurere patienterne, lød det fra en fransk forsker.
Flere patienter dør efter at have fået malariamedicin
Men ifølge det nye amerikanske studie holder de indledende resultater ikke vand. Studiet er betalt af det sundhedsvidenskabelige institut på University of Virginia og er ikke et godkendt klinisk testforsøg.
Der er i stedet tale om en analyse af 368 mandlige coronapatienter, som har modtaget behandling på amerikanske hospitaler for veteraner. Det betyder også, at det er usikre resultater, som ikke er blevet gennemgået af andre forskere, sådan som det ellers er almindelig praksis for kliniske testforsøg.
Til gengæld er studiet den mest omfattende undersøgelse af hydroxyklorokin indtil nu.
Forskerne har analyseret hospitalsjournalerne for 368 mandlige amerikanske veteraner, som var indlagt med covid-19 på amerikanske veteranhospitaler frem til 11. april, skriver AP. 97 af patienterne fik ordineret hydroxyklorokin, og 158 af dem gjorde ikke.
Her er resultaterne:
28 procent af de patienter, som modtog hydroxyklorokin samt almindelig behandling, døde.
Til sammenligning døde 11 procent af de patienter, der kun fik almindelig behandling.
For patienter, der havde brug for respiratorhjælp, gjorde hydroxyklorokin heller ingen forskel.
Cirka 22 procent af de patienter, som også modtog stoffet azithromycin – som altså er en type antibiotika, der bruges mod infektioner – døde.
Det er uklart, hvor sammenlignelige de to patientgrupper er, og derfor er tallene også usikre.
Patienterne, der har modtaget hydroxyklorokin, kan for eksempel have været hårdere ramt af coronavirussen i forvejen eller været mere udsatte over for virussen end de patienter, der ikke fik medicinen ordineret. Det nævner studiet dog ikke noget om.
Bliver testet flere steder
Malariamedicinen klorokin og hydroxyklorokin har været blandt de mest omdiskuterede mulige behandlingsformer i Danmark. Særligt den danske læge Stig Ekkert har været stor fortaler for medicinen, og han blev kendt, da han trodsede Lægemiddelstyrelsens anbefalinger og ordinerede medicinen til sine patienter.
I Danmark er man begyndt at teste medicinen på forsøgsniveau sammen med tre andre lægemidler, og man forventer de første resultater af forsøget om cirka seks måneder.
Det nye amerikanske studie er ikke det eneste, der har konkluderet, at hydroxyklorokin måske ikke gør den store forskel i kampen mod corona.
I Frankrig har et nyligt studie af 181 patientjournaler konkluderet det samme. Knap halvdelen af patienterne havde modtaget hydroxyklorokin efter 48 timers indlæggelse, og den anden halvdel havde ikke.
Men der var ingen statistisk forskel på dødsraterne blandt de to patientgrupper, konkluderede de franske forskere, og medicinen ændrede heller ikke på patienternes risiko for at blive indlagt på intensiv afdeling, har CNN skrevet.
I Sverige har flere hospitaler forsøgt at behandle covid-19-patienter med klorokin – som altså er en anden variant af malariamedicinen – men droppede det igen, da en patient fik stærke bivirkninger. Det samme er sket i Brasilien.
Hydroxyklorokin er i EU godkendt til behandling af gigt, hudsygdomme og forebyggelse af malaria.
