Nyt EU-ultimatum til Storbritannien: Vil I blive i huset, gælder der nye husregler

Forestil dig en familie med et »sort får«, der gang på gang ødelægger husfreden. Altså har resten af familien nu fået nok.

»Du må godt blive lidt længere,« men så skal du altså overholde nogle nye og strengere husregler og ikke flytte tilbage og skabe alle mulige problemer for resten af familien. Så vi lægger med andre ord ikke nøglen under måtten.

Det er dybest set historien om onsdagens EU-topmøde, hvor EU-landene skal forsøge at blive enige om at give premierminister Theresa May længere tid til på hjemmefronten at finde frem til en løsning.

Egentlig skulle et topmøde i marts mindre end tre uger før have været det sidste om Brexit. Stem ja til Theresa Mays aftale, eller forlad EU på fredag. Siden er der med Tysklands Europaminister, Michael Roths (SPD), ord »overhovedet ikke sket noget«.

Taktikken med at lægge maksimalt pres på det britiske underhus mislykkedes. Trods EUs hårde pres endte Underhuset med at stemme »no, no, no« til alt andet end et Brexit uden en aftale.

Hermed står EU onsdag altså over for et strategisk valg: Skal EU stå fast på den hårde linje fra marts eller reelt stå med ansvaret for et »no deal«?

Svaret giver næsten sig selv, for ingen lande vil huskes for at være landet, der smækkede døren i hovedet på briterne. Altså er det mest sandsynlige, at EU onsdag ville ende med at give briterne en forlængelse.

Brexit-træthed og frygt for gidsler

Lige så klart er det imidlertid også, at EU-landene lider af akut Brexit-træthed. Ingen orker flere Brexit-topmøder, der dræner EU for energi, og over det hele hænger en sky af bekymring for tiden efter Theresa May.

For hvad gør EU, hvis Theresa May får en etårig forlængelse, men derefter bliver væltet? En ny premierminister – eksempelvis den tidligere EU-skeptiske udenrigsminister Boris Johnson – drager derefter til Bruxelles og giver EU et ultimatum: Giv mig en ny skilsmisseaftale, eller jeg tager EUs kommende budget og andre store beslutninger som gidsel.

At frygten langtfra er grebet ud af luften, fremgår af et tweet fra den indflydelsesrige brexiteer Jacob Rees-Mogg, der for nylig skrev, at Storbritannien efter en mulig forlængelse skulle opføre sig »så vanskeligt som mulig«.

Theresa May får ikke, hvad hun vil have

Med dette bagtæppe er der i hvert fald ét, der er sikkert: Theresa May skal onsdag aften ikke regne med, at hun fik det, hun helst vil have, nemlig en kort forlængelse frem til 30. juni. Ingen tror på, at hun inden for så kort tid hjemme i Storbritannien vil kunne lande en aftale med oppositionspartiet Labour.

Dette fremgår med al tydelighed af et brev, som formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, sendte ud tirsdag aften:

»Der er kun beskeden grund til at tro, at ratifikationsprocessen kan være afsluttet inden slutningen af juni,« skrev Donald Tusk. Ved at give så kort en forlængelse vil EU »i realiteten derfor øge risikoen for en rullende serie af korte forlængelser og krisetopmøder med nye datoer for, hvornår Storbritannien risikerer at ryge ud over afgrunden«.

Selv om der ikke er »lette løsninger«, bør EUs stats- og regeringschefer derfor diskutere en længere forlængelse, skriver Tusk.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ville før ikke ægge sig fast på, om en forlængelse efter hans mening skulle være lang eller kort.

»Jeg går ind til dette møde med en fleksibel indstilling, for jeg ønsker at bidrage til, at vi får en fredelig skilsmisse,« sagde Løkke.

Spørgsmål 1: Hvor lang tid må Storbritannien blive?

I det seneste udkast til topmødeerklæringen står der en skarp parentes: »En sådan forlængelse skal kun vare så lang tid som nødvendigt og under alle omstændigheder ikke længere end [XXX].«

Topmødets første altafgørende spørgsmål bliver, hvad der skal stå i parentesen. Op til topmødet florerer tre bud: 31. december 2019, 31. marts 2020 eller 31. december 2020. Samtlige modeller er fleksible, så Storbritannien ville kunne træde ud før den angivne dato, såfremt briterne kan finde frem til et kompromis hjemme i Underhuset. Formelt set kan landet dog også til hver en tid trække sin skilsmisseansøgning.

Op til topmødet har Frankrig, der er på »strammerholdet«, blødt sin holdning noget op – sikkert for ikke at stå med ansvaret for et sammenbrud. Til gengæld vil Frankrig med en topembedsmands ord forlange, at »jo længere perioden bliver, jo stærkere skal garantierne være«. Macron udtrykte på vej ind til topmødet, at »intet må kompromittere det europæiske projekt« og advarede sine kolleger mod »at tage noget for givet.«

Spørgsmål 2: Hvilke husregler skal Storbritannien overholde?

Det andet store spørgsmål bliver derfor betingelserne, som Storbritannien skal indfri, for at få en lang forlængelse. Hvilke husregler skal briterne så at sige overholde?

Udfordringen er, at EU-Domstolen for længst har slået fast, at EU-landene ikke kan fratage et land dets medlemsrettigheder – også selv om det har udløst artikel 50. Så forvent kreative juridiske løsninger.

Nogle husregler fremgår allerede af udkastet til topmødeerklæringen. For det første skal Storbritannien acceptere, at landet ikke kan genåbne skilsmisseaftalen. En ny premierminister kan altså godt droppe at bede om en helt ny aftale.

For det andet skal briterne deltage i europaparlamentsvalget i maj. Gør briterne ikke dette, skal de forlade EU, inden det nye parlament træder sammen.

For det tredje vil EU-landene pålægge briterne, at de skal opføre sig »på en konstruktiv og ansvarlig måde under den særlige forlængelsesperiode – i overensstemmelse med pligten til loyalt at samarbejde.«

Hvad vil det sige at opføre sig konstruktivt og ansvarligt? Det er præcis det, som stats- og regeringscheferne vil bruge megen tid på.

Ifølge kilder i Paris, som det anerkendte nyhedsmedium BuzzFeed har talt med, leger Frankrig derfor med tanken om at forpligte briterne på, at de ikke vil nedlægge veto over for EUs kommende budget og også give afkald på landets kommissærpost.

En anden tanke er at indbygge revisionsklausuler, så landene hver tredje måned ser på, om briterne nu også overholder husreglerne. Det er ikke en tanke, der er groet i Tusks baghave, idet den i princippet kan udløse en stribe nye Brexit-topmøder.

I modsætning til andre EU-topmøder kan EU med hensyn til Brexit ikke trække på eksisterende modeller. Reelt har EU-landene aldrig været i en situation, hvor der har været så lidt tillid til et medlemsland, at EU-landene vil forsøge at lægge bånd på landets kommende premierminister.

Lykke Friis er Berlingskes korrespondent i Tyskland

Eva Jung er Berlingskes EU-korrespondent