BRUXELLES: På det mest kritiske stadie i forberedelsen af en ny strategi for NATO er forsvarsalliancens generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, endnu langt fra at være i mål, og på en række punkter er der stadig store, uafklarede problemer.
Om seks uger skal NATOs medlemslande på et topmøde i Lissabon vedtage en ny strategi for de kommende år, og topmødet er ifølge Fogh det vigtigste i alliancens historie. I næste uge mødes NATOs forsvars- og udenrigsministre i Bruxelles for at bane vejen for mødet i Lissabon.
Her skal ministrene nå til enighed om en række punkter i Anders Fogh Rasmussens strategioplæg, der stadig volder store problemer, og som skal på plads, hvis NATO-topmødet i Lissabon skal blive en succes.
Men Fogh erkender nu over for Berlingske Tidende, at der vil være uløste problemer til topmødet i Lissabon.
Nukleare problemer
»Der er en del, der stadig mangler at komme helt på plads. For eksempel, når det handler om missilforsvar. Der er mange forskellige synspunkter på det. Vi mangler også endnu de afsluttende drøftelser om vores nukleare politik, altså vores atomstrategi. Vi har endnu nogle udeståender, når det gælder reformerne af den militære kommandostrukur og vores agenturer. Så på en række områder er der stadigvæk uafklarede spørgsmål,« siger Anders Fogh Rasmussen.
I sin understregelse af, at han er optimist, erkender han dog også, at det ikke vil lykkes at afklare alle problemer inden Lissabon-topmødet.
»Jeg tror, at det ministermøde, vi har i næste uge, hvor forsvarsministre og udenrigsministre vil være samlet, vil bringe os mange skridt fremad. Og så vil der formentlig blot være nogle få udeståender til topmødet i november,« siger han.
Mange løse tråde
En NATO-diplomat fra et af de større medlemslande siger, at Fogh er kørt fast med sine ønsker på flere områder: »Der er mange løse tråde, som skal strikkes sammen i sidste øjeblik.«
Således er der stor uenighed om NATOs atomstrategi. USA ønsker, at præsident Barack Obamas vision om en atomvåbenfri verden finder plads i den nye NATO-strategi, hvilket især Tyskland støtter.
Men de to europæiske atomvåbenmagter, Frankrig og Storbritannien, er tøvende. Frankrig betragter sin atomslagstyrke som et rent nationalt anliggende, der ikke vedrører NATO. Kilder i NATO regner med, at Frankrig vil sørge for at få udvandet teksten om atomvåben i den nye strategi så meget som muligt.
Offensiv cyberkrig
Samtidig er de fleste europæiske lande også bekymrede over et oplæg om, at NATO skal have ret til at føre offensiv cyberkrig - dvs. at gå ind og angribe computer-systemer i andre lande, hvis de truer NATO-lande. NATO skal holde sig på en ren forsvarslinje, når det gælder cyberkrig, hedder det.
Anders Fogh Rasmussen erkender, at han er i en kritisk fase lige nu i forhold til at få vedtaget sine visioner for NATOs fremtid:
»Men jeg vil ikke dramatisere det. Topmødet i Lissabon vil blive et af de vigtigste topmøder i NATOs historie - et topmøde, der virkelig vil skabe rammen for et nyt og moderniseret NATO.«