Nu rammes også Hongkongs skoleelever af ny sikkerhedslov: Slut med at synge protestsange

Hongkongs skoleelever må ikke længere deltage i politiske aktiviteter, synge protestsange eller dele politiske budskaber med klassekammeraterne.

Skoleelever deltager i en demonstration nær deres skole i Hongkong. Fremover risikerer eleverne, at myndighederne slår til, såfremt de taler politik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Isaac Lawrence/Ritzau Scanpix

De har spillet en betydelig rolle i det seneste års protester mod Kinas indflydelse i Hongkong, og nu får de mundkurv på.

Hongkongs skoleelever må ikke længere synge protestsange, strejke fra skolen eller dele politiske budskaber med deres klassekammerater. De må heller ikke danne menneskelige kæder, råbe protestslogan eller udtrykke politiske holdninger.

Det har Hongkongs undervisningsminister, Kevin Yeung, onsdag beordret, oplyser BBC.

I Hongkongs skoler har elever blandt andet udtrykt støtte til demonstrationerne ved at overdøve Kinas nationalsang med protestsangen »Glory to Hong Kong«.

Den nye ordre fra uddannelsesministeren skal sikre, at protestsangen stopper, skriver BBC. Sangen er »nært relateret til de sociale og politiske hændelser, vold og ulovligheder, der har varet i månedsvis«, siger Kevin Yeung ifølge Reuters.

Ordren kommer, efter at der i sidste uge blev fjernet Kina-kritiske bøger fra Hongkongs biblioteker.

Onsdag åbnede også et nyt kinesisk sikkerhedskontor i Hongkong. Kontoret får formentlig til opgave at holde øje med, at Hongkong-borgere overholder den skrappe nye sikkerhedslov, som Kinas præsident, Xi Jinping, har vedtaget for at kvæle den politiske uro i byen.

Det seneste år har Hongkong været scene for de mest omfattende folkelige protester mod Kinas kommunistparti, siden protesterne på Den Himmelske Freds Plads i 1989, og i dette oprør spillede byens skoleelever og unge studerende en vigtig rolle.

Ifølge BBC er omtrent 1.600 skoleelever i løbet af det seneste år blevet anholdt for at deltage i protesterne.

Demonstrationerne er flere gange endt i voldelige sammenstød, ikke mindst på det polytekniske universitet i Hongkong, som demonstranterne kortvarigt havde indtaget i november 2019.

Den nye kinesiske sikkerhedslov retter sig mod fire kategorier af forbrydelser, som kan straffes med fængsel på op til livstid: separatisme, undergravende virksomhed, terrorisme og samarbejde med udenlandske magter.

Kritikere frygter, at loven kan gøre en ende på Hongkongs semiselvstændige styre og slå et søm i kisten på de frihedsrettigheder, som Hongkong-borgerne det seneste år har kæmpet hårdt for at bevare – ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og et uafhængigt retsvæsen.

Da den tidligere britiske kronkoloni blev overdraget til Kina i 1997, skete det netop på den betingelse, at Hongkong-borgerne fortsat skulle have disse rettigheder i de næste 50 år. Det var derfor, Hongkong skulle styres under devisen »et land, to systemer«.

Den nye lov har også fået Danmark til at ændre på rejsevejledningen til Hongkong, hvilket Berlingske beskrev onsdag.

»Personer, der er bosiddende i Hongkong, eller der rejser til Hongkong, kan blive anholdt, hvis de mistænkes for aktiviteter, herunder aktiviteter på sociale medier, i eller uden for Hongkong, der anses for at true Hongkongs nationale sikkerhed,« står der.