Norske læger advarer mod at lukke skoler: »Tiltagene bliver værre end pandemien«

Norske læger med speciale i børnesygdomme og en forsker i epidemiologi advarer mod at lukke skoler og børnehaver. Det har en begrænset effekt på smittespredningen, og de indirekte konsekvenser kan være alvorlige.

De norske skoler har ligesom de danske været lukket under coronapandemien. Nu advarer norske læger og forskere mod at holde skolerne lukket. De frygter, at det får større indirekte konsekvenser end sygdommen i sig selv. Billedet er fra Tagensbo Skole i Københavns Nordvestkvarter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

I det norske tidsskrift for læger, Tidsskriftet, skriver en forsker i epidemiologi og to læger med speciale i børnesygdomme i en kronik, at de ikke kan støtte en nedlukning af landets skoler og børnehaver.

De skriver, at forskningen på området understøtter, at det er forsvarligt at holde skolerne åbne, under forudsætning af at man indfører tiltag, som dæmmer op for coronasmitten.

Børnene er ikke dem, som driver coronasmitten. Og noget tyder på, at de heller ikke er mere udsatte for den engelske variant, som lige nu holder skolerne lukket i Danmark. En nyere gennemgang af data viser nemlig, ifølge lægerne og forskeren, at selvom den nye engelske variant sandsynligvis er mere smitsom, så tyder det på, at børn og unge fortsat smittes mindre.

Til gengæld kan sårbare børn og unge komme til at betale en dyr pris for nedlukningen af skolerne.

I en rapport fra flere norske børneorganisationer, herunder den norske udgave af Red Barnet, bliver der udtrykt bekymring for, hvad nedlukningen betyder for børn og unge. Rapporten konkluderer, at sårbare børn og unge kan lide mere under pandemien, og at smitteforebyggende tiltag, herunder lukningen af skoler, sandsynligvis spiller en medvirkende rolle i dette.

Derfor er det ikke kun de umiddelbare effekter af coronavirussen, som man vil huske tilbage på, når pandemien engang får sin ende.

»Når historien om pandemien skal skrives, vil den ikke bare handle om smittetal, indlæggelser og døde. Den vil også handle om, hvordan samfundet tog vare på børn og unge,« skriver kronikkens forfattere.

Skolerne driver ikke smitten

I kronikken skriver lægerne og forskeren, at den stigende smitte i Europa i efteråret ikke kan tilskrives genåbningen af skolerne. Børn og unge får sjældnere alvorlige sygdomsforløb, og de indirekte konsekvenser ved nedlukningen af skolerne giver større grund til bekymring, end virussen gør.

Desuden skriver kronikkens forfattere, at lukningen af skolerne ofte bliver begrundet med modeller, der antager, at børn smitter i samme omfang, som voksne gør. En antagelse, som de påpeger er forkert.

Lægerne og forskeren gør det klart, at den lave testaktivitet blandt børn, særligt i begyndelsen af foråret 2020, kan have givet kunstige lave incidenstal for infektioner med coronavirus blandt børn. Men i takt med at man er blevet bedre til at teste, tyder alt tilsyneladende på, at coronavirussen har en lavere forekomst blandt yngre børn end hos resten af befolkningen.

Desuden bliver børnene ikke ramt i samme grad, som voksne gør, når de bliver syge. De får oftere et meget mildere sygdomsforløb, og de får i højere grad et sygdomsforløb uden symptomer.

Nedlukning bør kun bruges lokalt

De norske myndigheder har, efter at skolerne var lukket i foråret, haft et mål om at skåne børn og unge mest muligt for de allermest indgribende coronarestriktioner, men til trods for den målsætning, skriver forfatterne bag kronikken, var sommeren 2020 alligevel præget af hyppige karantæner i landets folkeskoler på grund af coronasmitte.

I november måned, hvor smitten på landets skoler var højest, var 11 procent af landets skoler ramt af coronavirus, og selvom det lyder af meget, så var det blot en procent af skolerne, som havde ti eller flere tilfælde, mens der i Norges 5.730 børnehaver blot var en enkelt børnehave, hvor der var flere end ti smittede med coronavirus.

Efter snart et år med pandemien gør forfatterne det klart, at der kan være smittespredning i skoler og børnehaver, men at det udgør en lille andel af den samlede smittespredning, og at lukningen af landets skoler har haft en meget lille indflydelse på smittespredningen i Europa.

Forfatterne bag kronikken appellerer til, at nedlukningen af skoler kun bør være et redskab i de allermest pressede situationer, hvor der ikke er andre muligheder. Desuden mener de, at nedlukning af skoler kun bør bruges lokalt, hvor smitten er mest ude af kontrol.

Berlingske kunne i torsdags beskrive, at læger, psykologer samt børne- og ungdomsorganisationer nu slår alarm på grund af nedlukningen af skolerne. De oplever, at nedlukningen har medført, at selvskade, ensomhed, stress og mistrivsel er steget kraftigt blandt børn og unge i Danmark.

Statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte på et pressemøde torsdag aften, at man vil forlænge de nuværende restriktioner frem til 28. februar. Hun sagde dog også, at en nedsat ekspertgruppe nu skal regne på, om man kan sende de mindste skoleklasser tilbage til en mere normal hverdag før andre dele af samfundet.