Nordkoreansk topdiplomat deserterer

Mens du sov: Der sker meget denne januarmorgen. En nordkoreansk topdiplomat deserterer, lederen af De Gule Veste er anholdt, Kina laver en historisk landing, og præsident Trump står med et problem, som - angiveligt - kan få ham til at se dum ud.

(ARKIV) Fold sammen
Læs mere
Foto: DENIS BALIBOUSE

Italien »beskytter ham et sikkert sted«

Nordkoreas ambassadør i Italien, Jo Song Gil, har deserteret og søgt om asyl til sig selv og sin familie i landet.

Det skriver det sydkoreanske medie Korea JoongAng Daily ifølge nyhedsbureauet AFP.

Topdiplomaten og hans familie har boet i Rom siden oktober 2017. Familien søgte ifølge mediet asyl i sidste måned, men nyheden er først kommet frem nu.

Ambassadøren er »søn eller svigersøn til en af de øverste ledere i det nordkoreanske regime«, udtaler en anonym kilde til Korea JoongAng Daily.

Italienske myndigheder har endnu ikke taget stilling til anmodningen, men »beskytter ham et sikkert sted«, oplyser en anonym kilde ifølge AFP.

Normalt får nordkoreanske diplomater, der er udstationeret i udlandet, besked på at efterlade familiemedlemmer i Nordkorea. Oftest er det børnene, der må blive tilbage, for at sikre, at diplomaterne ikke finder på at desertere.

Ifølge nordkoreanske regler kan op til tre generationer af familiemedlemmer til en anklaget også straffes. Det kan eksempelvis være, hvis de er i familie med en person, der har deserteret eller begået andre forbrydelser.

Alligevel havde Jo Song Gil sin hustru og børn med, da han ankom til Rom i maj 2015. Det indikerer ifølge den anonyme kilde, at han kommer fra en privilegeret og magtfuld familie i Nordkorea.

Flere hundredtusinder nordkoreanere er blevet straffet ved at blive sendt til arbejdslejre uden rettergang.

Mange dør i lejrene uden nogensinde at kende anklagerne mod dem. Det viser en omfattende undersøgelse af menneskerettigheder i Nordkorea.

Sidst, en nordkoreansk topdiplomat deserterede, var i 2016. Dengang forlod Thae Tong Ho sin post som ambassadør i London for at søge asyl.

Cirka 30.000 nordkoreanere er desuden deserteret til Sydkorea, siden Koreakrigen endte i 1953.

/ritzau/

Fransk demonstrationsleder anholdt

En af de primære ledere af de franske demonstranter, der er kendt som De Gule Veste, er blevet anholdt i Paris.

Det skriver nyhedsbureauet AFP, der citerer flere franske medier.

Eric Drouet, der anses for at være en af de centrale bagmænd bag de demonstrationer, der i ugevis har fyldt franske byer op med titusindvis af vrede borgere, har angiveligt forsøgt at organisere nye demonstrationer uden offentlig tilladelse.

Derudover er han i forvejen sigtet for at være i besiddelse af et ulovligt skydevåben.

Drouet blev anholdt foran en McDonalds-restaurant nær Champs-Elysees i det centrale Paris, hvor en større gruppe mennesker protesterede.

De Gule Veste er opstået som en reaktion på en række reformforslag fra den franske præsident, Emmanuel Macron. Særligt en række foreslåede afgiftsstigninger på benzin og forbrugsvarer fik i slutningen af 2018 folk på gaderne i protest.

Demonstrationerne har dog udviklet sig til at kritisere bredere økonomisk ulighed og præsidentens påståede erhvervsvenlige politik.

En række af demonstrationerne førte dog voldsomme sammenstød mellem demonstranter og politi. To mennesker har indtil nu mistede livet, og 750 er blevet kvæstet. Blandt dem 136 politifolk.

Macrons popularitet i Frankrig er styrtdykket, siden han igangsatte sit reformprogram. Som reaktion på de massive demonstrationer har han siden droppet de planlagte afgiftsstigninger.

Den franske venstrefløjsleder Jean-Luc Mélenchon tweetede umiddelbart efter anholdelsen af Drouet, at Macron er ude i "decideret magtmisbrug" i et forsøg på at stoppe nye demonstrationer.

»Igen er Eric Drouet blevet anholdt. Hvorfor? Det er magtmisbrug. Et politiseret politi, der målrettet chikanerer lederne af De Gule Veste,« lød det fra en af Macrons væsentligste kritikere.

Macron har forsøgt at imødekomme demonstranterne med løfter om flere penge til lavindkomstgrupper og skattelettelser til pensionister.

I de sidste par uger har færre deltaget i demonstrationerne, der dog stadig fortsætter i flere større byer.

/ritzau/

Kina lander på den mørke side

En kinesisk rumsonde er torsdag landet på Månens mørke side. Det rapporterer Kinas statslige medier, skriver nyhedsbureauet AP.

Den kinesiske sonde Chang'e-4, som blev opsendt den 7. december 2018, foretog en blød landing på Månen klokken 03.26 natten til torsdag dansk tid. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Med månelandingen skriver Kina historie. Den mørke side af Månen er nemlig et helt uudforsket område. Her nåede amerikanerne aldrig at lande med deres banebrydende Apollo-program i 1960'erne og 1970'erne.

Det er en side af månen, man aldrig ser fra Jorden. For månen er fanget i en såkaldt bunden rotation. Det vil sige, at den i sin rejse om Jorden altid vender den samme side væk.

Den historiske landing er ifølge AP et tegn på Kinas voksende ambitioner om at etablere sig som rummagt.

I 2013 landede Kina fartøjet Chang'e-3 på månen. Tidligere havde fartøjet fløjet over den »mørke« side af månen, der ikke ses fra Jorden.

Men intet fartøj har nogensinde landet på den bortvendte del af Månen. Denne side er meget bjergrig.

/ritzau/

Anonym kilde i Det Hvide Hus: Præsidenten vil se dum ud

USA's præsident, Donald Trump, vil ikke acceptere Demokraternes forslag om at godkende en lovændring, der kan åbne op for statsapparatet igen.

Det skyldes, at han ikke »vil se dum ud«, fortæller en anonym kilde i Det Hvide Hus til tv-stationen CNN.

Republikanernes og Demokraternes ledere i Kongressen var onsdag eftermiddag lokal tid inviteret til et møde med præsidenten bag lukkede døre i Det Hvide Hus.

Her orienterede Trump om landets delvise nedlukning og om kontrollen ved grænsen til Mexico. Under mødet skal præsident Trump have fortalt Demokraternes leder i Senatet, Chuck Schumer, at han »vil se dum ud«, hvis han accepterer Demokraternes tilbud.

Kort før jul blev dele af statsapparatet i USA sat ud af kraft, fordi Donald Trump og Kongressen ikke kunne blive enige om en finanslov for 2019.

Nedlukningen indebar, at mere end 400.000 offentligt ansatte blev beordret til at møde på deres arbejde uden løn, mens andre 380.000 blev sendt på orlov.

Stridspunktet er den mur, som præsident Trump ønsker at opføre langs grænsen mellem USA og Mexico. En mur, som han profilerede sig på under præsidentvalget i 2016.

Donald Trump vil forhindre immigranter i at komme ulovligt ind i USA, men Demokraterne nægter fortsat at acceptere Trumps krav om at bruge milliarder af dollar på sådan en foranstaltning.

Tirsdag opfordrede Trump den kommende formand for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, til at indgå en budgetaftale.

I et opslag på det sociale medie Twitter skrev Trump, at hele debatten om »grænsesikkerhed, muren og nedlukning« er et dårligt udgangspunkt for Pelosi, når hun torsdag overtager posten som formand for Repræsentanternes Hus.

Tweetet afsluttes med opfordringen: »Skal vi indgå en aftale?«

Nancy Pelosi udtalte tirsdag, at Demokraterne er klar til at »gøre en ende på Trumps nedlukning«. Men Demokraternes plan omfatter ikke de milliarder af dollar, som Trump kræver til opførelsen af en grænsemur.

3. januar er det derfor endnu ikke lykkes at forhandle en aftale på plads.

/ritzau/