På et internt møde søndag luftede Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, sin utilfredshed med USAs manglende våbensendinger. Og presset stiger fra både ind- og udland.
En uenighed mellem den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, og den amerikanske regering udspiller sig nu mere og mere i offentligheden.
I hvert fald kan den toneangivende amerikanske avis The Wall Street Journal søndag afsløre, at Netanyahu i et regeringsmøde søndag har udtrykt utilfredshed med »et dramatisk fald« i mængden af amerikanske våben og ammunition, der kommer til Israel.
Det kommer, efter at Benjamin Netanyahu også tidligere på ugen beskyldte USA for at tilbageholde våben og ammunition.
Den kommentar affødte kritik af premierministeren i Israel såvel som i den amerikanske hovedstad Washington, D.C., hvorfra præsident Joe Bidens regering svarede igen ved at sige, at man ikke anede, hvad Netanyahu snakkede om.
USAs regering har kun åbent indrømmet at tilbageholde særlig kraftige bomber, som man ikke ønsker, at Israel benytter sig af i det tætbefolkede Gaza.
Søndag holdt den israelske premierminister dog fast.
»Den fundamentale situation har ikke ændret sig,« lød det ikke desto mindre fra Netanyahu søndag ifølge The Wall Street Journal:
»Enkelte ting er kommet ind, men de store sendinger af ammunition er udeblevet.«
Bemærkningerne fra Netanyahu kommer, lige som Israels forsvarsminister, Yoav Gallant, i weekenden tog til USA for at mødes med amerikanske topembedsmænd. Her skal forsvarsministeren diskutere Israels planer for en nedskalering af kamphandlingerne i Gaza-striben efter en offensiv i den sydlige by Rafah.
Yoav Gallant selv er blandt de højtstående personer i det israelske regeringsapparat, som i tiltagende styrke har opfordret Benjamin Netanyahu til at lægge en detaljeret plan for, hvem der skal regere og opretholde lov og orden i Gaza, når krigen er ovre.
En ofte ytret bekymring er ifølge en anden artikel i The Wall Street Journal, at Hamas atter kan gribe magten, hvis det israelske militær efterlader et magtvakuum bag sig, hvilket vil betyde, at Israels strabadser i Gaza vil have været frugtesløse.
Samme krav har den mere moderate israelske politiker og tidligere militærchef Benny Gantz i lang tid stillet.
Han havde sågar slået fast, at hvis ikke Benjamin Netanyahu senest 8. juni havde fremlagt planer for en tid efter krigens afslutning, så ville han trække sig.
Det gjorde Benjamin Netanyahu dog ikke, og Benny Gantz trak sig 9. juni fra det såkaldte krigskabinet, der blev oprettet efter angrebet mod Israel 7. oktober sidste år.
Det truer ikke i øjeblikket den israelske regering på livet, men det gjorde præsidenten mere afhængig af de højreorienterede kræfter i den allerede særdeles højreorienterede israelske regering.
Indtil videre påstår palæstinensiske sundhedsmyndigheder, at mere end 37.000 palæstinensere er døde under krigen i Gaza, der har varet siden angrebet mod Israel 7. oktober sidste år.
