Bing! Der er mail fra din nærmeste kollega: »Hej Lise. Velkommen tilbage fra ferie. Håber, at ungerne nød stranden,« skriver hun. Hun beder dig tage et kig på en powerpoint-præsentation til i morgen.
Du klikker på den vedhæftede fil. Og det var dumt, for du gik direkte i fælden. Mailen var nemlig ikke fra din kollega, selvom den så sådan ud. Den var sendt af en medarbejder i Forsvarets Efterretningstjeneste, der vidste mere om dine feriebilleder på Facebook, end du anede.