Efter partiet Siumut forlod den grønlandske regering i marts, skulle der findes fem nye ministre, herunder den meget omtalte post som minister for udenrigsanliggender. Valget faldt på den tidligere landsstyreformand, Múte B. Egede.
Mens alle øjne hviler på krigen i Iran og et folketingsvalg, som trækker i langdrag – så har Grønland meddelt, at deres tidligere landsstyreformand, Múte B. Egede, tiltræder som minister for udenrigsanliggender.
En stilling, som tidligere blev varetaget af Vivian Motzfeldt, der var med ved Lars Løkkes side, da de sammen besøgte den amerikanske hovedstad, Washington, D.C. 14. januar.
Múte B. Egede overtager derfor en post, som tidligere har spillet en stor rolle i det diplomatiske spil mellem Danmark, Grønland og USA.
Kilder beskriver ham over for TV 2 som den diametrale modsætning til Donald Trump. Rolig og eftertænksom – og da grønlandskrisen rasede for første gang i 2025, krævede Múte B. Egede, at grønlænderne og deres land blev omtalt og behandlet med respekt:
»Grønland er vores. Vi vil ikke være amerikanere, ej heller danske. Vi er grønlændere. Det må amerikanerne og deres leder forstå« skrev Egede i et opslag på Facebook.
Men Múte B. Egede er ikke det eneste nye ansigt i den grønlandske regering. Fire andre ministerposter er også blevet besat.
Hvis du læser dette, og tænker, at du fuldstændig har overset et nyligt afsluttet grønlandsk valg, er det ikke årsagen bag de nye ministerposter.
Sidste år, trak to ministre sig fra den grønlandske regering og da Siumut forlod regeringen tidligere i år, forsvandt Vivian Motzfeldt også fra sin ministerpost, der tilsyneladende havde et godt samarbejde med den danske udenrigsminister, Lars Løkke.
»At så mange ministre forsvinder fra en regering, der blot er et år gammel, vidner om de udfordringer Grønland står med – og det pres, de er udsat for,« konstaterer Peter Suppli Benson:
»Det har været et tungt problem for en regering, der på samme tid har skullet håndtere en tung krise dikteret af USA, og et samfund, der er hårdt udfordret økonomisk.«
Derfor har Jens-Frederik Nielsen, ifølge Peter Suppli Benson, i måneder haft et problem, som han ikke har villet tale om:
»Der er dårlig sammenhæng mellem ønskerne til et selvstændigt Grønland og de økonomiske realiteter. Det skaber et direkte og indirekte pres, som dikterer det politiske klima i landet.«
Før den grønlandske regering for alvor kan komme i gang, er der behov for, at den danske regering snart falder i hak, mener Peter Suppli Benson:
»For Grønland har behov for tunge danske investeringer i infrastruktur og erhvervsudvikling, hvis landet skal kunne skabe forudsætningerne for på et tidspunkt at opnå selvstændighed,« konstaterer Peter Suppli Benson.
Men i første omgang er det i hvert fald lykkedes at få styr på ministerposterne internt:
»Nu er regeringen fuldtallig og opgaverne står i kø inden for økonomi, sundhed og en markant fraflytning,« konstaterer Berlingskes nordiske korrespondent, Peter Suppli Benson.
De fire andre naalakkersuisoq’er eller ministre, som tiltræder i den grønlandske regering, er Jørgen Rosbach (D), Iddimanngiiu Jensen Bianco (IA), Maritha Broberg (A) og Mariane Paviasen (IA).
Jørgen Rosbach: miljø, natur, energi og forskning.
Iddimanngiiu Jensen Bianco: boliger, infrastruktur, yderdistrikter og beredskab.
Maritha Broberg (A): sociale anliggender, arbejdsmarked, familier og indenrigsanliggender.
Mariane Paviasen Jensen (IA): børn, unge, justitsområdet og ligestilling.
