Hidtil ukendt dokument afslører: Múte B. Egede gik direkte til Mette Frederiksen og bad hende overtrumfe sin egen minister, da han ikke fik sin vilje
Den grønlandske regeringstop forsøgte igen og igen at få ændret praksissen for anbringelser af grønlandske børn i Danmark. Men der skete ingen lovændring, før den grønlandske regeringschef, Múte B. Egede, i et brev gik direkte til statsminister Mette Frederiksen og krævede forandring. Tidligere topminister kalder forløbet dybt usædvanligt.





