Mønstret fra Irak-krigen gentager sig, men falder Trump i den samme fælde som Bush?

Trumps nærmeste rådgivere dynger beviser på beviser op på præsidentens bord om Irans miltære offensiv i Den Persiske Bugt. Men vil USA gå hele vejen og bombe Iran for at knuse ayatollaherne?

Olietankeren efter den var blevet angrebet i Den Persiske Bugt tæt ved indsejlingen til Hormuz Strædet torsdag. HANDOUT

Seks handelsskibe er på en måned ramt af militære aktioner i det økonomisk vigtige farvand Den Persiske Bugt.

Det er selve verdensøkonomien, der er rystet. Men en krig mod Iran, som beskyldes for at stå bag aktionerne, er noget nær det værst tænkelige. Det kan antænde en storkonflikt i Mellemøsten, er samtlige mellemøstkommentatorer enige om.