Militæranalytiker: Putin har vendt det hele på hovedet – og det har Trump måske ikke forstået

Amerikanerne ser ud til at være blevet narret af de russiske forhandlere, mener militæranalytikere, der undrer sig over, at Donald Trump ikke bruger nogle af sine stærkeste kort for at få fred i Ukraine.

Donald Trump og Vladimir Putin skal efter planen mødes fredag i Alaska. Her ses de to under en samtale i Helsinki i 2018. Brendan Smialowski/AFP/Ritzau Scanpix

Putin ser ud til at have været et skridt foran og have sikret sig en usædvanlig stærk forhandlingsposition forud for sit møde med Donald Trump i Alaska på fredag.

Den russiske præsident vil tilsyneladende først gå med til en våbenhvile, hvis Ukraine afstår regionerne Donetsk, Luhansk og Krim i bytte.