Når Donald Trump og Vladimir Putin mødes fredag i Alaska, er ukrainske territorier på dagsordenen.
Ukraine har imidlertid gjort det klart, at landet ikke ønsker at afgive land til Rusland – hellere ikke Donetsk, Luhansk eller Krim, som Kreml tilsyneladende lægger op til.
Det efterlader et scenario, hvor alle parter ikke kan få deres vilje.
Blandt ukrainske iagttagere og analytikere spreder sig nu en bekymring for, at Trump vil se bort fra Ukraines krav og forsøge at gennemtvinge en aftale, som hverken Ukraine eller dets europæiske allierede ønsker.
Og det kan ende med at blive svært for Ukraine og Europa at modsætte sig, lyder vurderingen fra Berlingskes mangeårige sikkerhedsanalytiker Kristian Mouritzen.
Trump har i øjeblikket »alle muligheder« for at tvinge sin vilje igennem, mens Zelenskyj står »uden ret mange muligheder«:
»Hvis Zelenskyj siger nej til at afgive land, kan han være sikker på, at Trump bliver meget, meget rasende. Han vil skulle være meget sikker på, at europæerne står bag ham. Men Trump har vist sig så uforudsigelig, at alle bare føjer ham.«
Den amerikanske præsident har hyppigt brugt straftold som en metode til at få sin vilje igennem.
»Europæerne står i en utrolig svag situation, hvor de ikke kan sige til USA, at det her går ikke. De sidste par måneder har vist, hvordan den ene stat efter den anden har været rædselsslagen over for Trump og ikke har turdet forsøge at komme med indvendinger eller ønsker,« siger Kristian Mouritzen og tilføjer:
»De rent diplomatiske tiltag, man normalt har i det her, er fuldstændig sat ud af spil med den måde, Trump har opført sig på.«
Nye grænser uden Ukraine ved bordet
Kristian Mouritzen vurderer, at det er »et helt åbenlyst problem« for præsident Volodymyr Zelenskyj, at Trump og Putin mødes uden ham.
»Når de er færdige med deres møde, er frygten, at de har tegnet de nye grænser. Zelenskyj risikerer at få udstukket en plan uden nogen mulighed for at komme med indvendinger.«
Er mulighederne sluppet op? Kan vi forvente, at udfaldet bliver, at Ukraine må afgive land?
»Europa er i den forbandede situation, at det er de færreste, der tror, at Putin ville stoppe og slå sig til tåls med et par ukrainske regioner. Putin har fra starten af sagt, at et af formålene med krigen er at få NATO skubbet væk fra grænserne op til Rusland.«
Det betyder, at lande som Estland, Letland, Litauen og Polen er »rædselsslagne« ved tanken om, hvad Putin gør næste gang, hvis Ukraine opgiver sine krav, forklarer Kristian Mouritzen:
»Så for europæerne er det her jo ikke bare et slagsmål om Ukraine. Det er et opgør med Putins stormagtsdrømme om at få det gamle Sovjetunionen tilbage igen.«
Ønsket om en fredspris
Trump lægger ikke skjul på, at han drømmer om at gå over i historien som fredsmægler.
Og de seneste uger har han kun skruet op for sit udtalte ønske om at blive hædret for sine evner.
»Det er på høje tid, at præsident Trump får Nobels Fredspris,« sagde talsperson for Det Hvide Hus Karoline Leavitt i sidste uge.
Kristian Mouritzen peger på, at det netop er håbet om Nobels Fredspris, der gør, at Trump vil have en aftale i hus, ligemeget om ukrainerne så er imod den eller ej.
»Trump er indrettet sådan, at han alene vil have æren for en fredsaftale. Han samler på fredsaftaler. Især dem, hvor der er mineralaftaler med i det. Derfor er han så forhippet på at lande en aftale.«
Risikerer et land som Danmark at få Trumps vrede at mærke, hvis statsminister Mette Frederiksen vælger at støtte Ukraine i, at landet ikke skal afgive land?
»Jeg tror bestemt, at vi kan risikere alt muligt. Trump har allerede taget Grønland som gidsel i enhver forhandling med Danmark. Hvis ikke vi makker ret, kan han true med at snuppe Grønland. Den trussel er der stadig.«
Ifølge Kristian Mouritzen går den danske regering på listefødder over for Trump, fordi man ikke ønsker at fremkalde en konflikt – men støtten til Ukraine ændrer sig næppe.
»Jeg tror, at man vil gå meget, meget langt for at forhindre en stor konflikt med USA. Men jeg tror alligevel, at den danske regering vil finde en vej udenom. Det er svært at se for sig, at Mette Frederiksen ikke vil prøve at finde en vej ud af Ukraines problemer på en eller anden måde.«
