Merkel: Coronakrise er EU's største prøvelse nogensinde

Det er vigtigt, at EU samlet kommer stærkt ud af den økonomiske krise forårsaget af coronavirus, siger Merkel.

 
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Vi tester oplæsning. Fortæl os, hvad du synes her

Aldrig før har EU været udsat for en større prøvelse af unionen, end det er tilfældet med coronapandemien.

Det siger Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, mandag ifølge Reuters.

»Efter min mening står Europa, EU, over for den største prøvelse siden grundlæggelsen.«

»Vi har en stor sundhedsudfordring, som påvirker alle medlemslande - dog forskelligt,« siger hun.

Det er især vigtigt, at EU kommer stærkt ud af den økonomiske krise, som coronapandemien har medført.

Og det er i alle EU-landes interesse, at EU kommer godt ud på den anden side, mener Merkel.

»Tyskland vil kun være i stand til at gøre det godt i det lange løb, hvis Europa klarer sig godt.«

»Svaret på coronakrisen kan kun være: Et stærkere Europa og mere Europa«, siger hun.

/ritzau/Reuters