Mens du sov: Den elektriske stol er igen i brug som henrettelsesmetode

En 63-årig mand dømt for dobbeltdrab er torsdag blevet henrettet i elektrisk stol i delstaten Tennessee i USA. De tyrkiske myndigheder anklager dansk-kurder for at have støttet PKK. Og Iran optrapper forfølgelse af arabere omkring Ahwaz ifølge Amnesty. Få overblik over nattens nyheder her.

Arkivfoto. Et udateret billede frigivet af amerikanske myndigheder viser Edmund Zagorski, der torsdag blev henrettet i den amerikanske delstat Tennessee. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den elektriske stol er igen i brug som henrettelsesmetode

Før første gang i fem år er den elektriske stol taget i brug i forbindelse med en henrettelse i USA.

Myndighederne i delstaten Tennessee havde besluttet at eksekvere dødsdommen over den 63-årige Edmund Zagorski ved at sende strøm gennem hans krop.

Torsdag klokken 19.26 lokal tid blev han erklæret for død i et fængsel i Nashville.

Forinden havde USA's højesteret afvist en anmodning fra Zagorski om at udsætte henrettelsen.

En af rettens dommere, Sonia Sotomayor, var uenig i beslutningen. Hun sætter spørgsmålstegn ved både den elektriske stol og dødelig indsprøjtning som henrettelsesmetoder.

Det er første gang siden 2007, at den elektriske stol er taget i brug i Tennessee og første gang siden 2013 i USA.

I oktober bad Zagorski om at dø i den elektriske stol for at undgå at blive henrettet med en giftsprøjte.

Hans advokater argumenterede i retssystemet med, at giftblandingen som anvendes er smertefuld og en form for tortur.

Zagorski mente ifølge advokaterne, at det ville være mindre smertefuldt at få sendt strøm gennem kroppen.

I alle de amerikanske delstater, som har dødsstraf, er sprøjter med giftblandinger den foretrukne metode ved henrettelser.

Flere medicinalselskaber har dog forsøgt at afholde fængsler fra at købe deres medikamenter, hvis de skal anvendes til at tage livet af folk.

Desuden har der været flere eksempler på, at dødsdømte har lidt i adskillige minutter, før effekten af sprøjternes indhold er sat ind.

Trods kontroverserne om dødelige indsprøjtninger tror Deborah Denno, der er professor ved det juridiske fakultet på Fordham University, ikke, at brugen af den elektriske stol vil tage til.

»Jeg tror ikke, at delstaterne vil gå tilbage til den (metode, red.),« siger hun.

Edmund Zagorski blev i 1984 dømt til døden for året forinden at have dræbt to mænd i forbindelse med en narkohandel.

Ofrene havde et stort kontantbeløb på sig, som skulle bruges til at købe et halvt hundrede kilo hash.

Zagorski lokkede ifølge anklageren de to mænd ind i en skov, ved at foregive at han ville sælge narko. Derefter skød han begge mænd, skar halsen over på dem og stjal deres penge.

/ritzau/Reuters

 

Dansk-kurder anholdt i Istanbul for at støtte PKK

En dansk-kurdisk mand er onsdag blevet anholdt i Tyrkiet.

Det rapporterer flere tyrkiske medier, blandt andet avisen Milliyet, skriver det dansk-kurdiske medie Jiyan.dk.

De tyrkiske myndigheder skal have sigtet manden for at stå bag finansiel støtte til det militante kurdiske arbejderparti PKK.

Udenrigsministeriets Borgerservice bekræfter tilbageholdelsen over for Ritzau:

»Udenrigsministeriet kan bekræfte, at en dansk statsborger gårs dag er blevet tilbageholdt i Tyrkiet,« skriver Borgerservice i en mail.

Manden skal være blevet anholdt i Sabiha Gökcen-lufthavnen i Istanbul, hvor han ifølge Milliyet skulle være på vej hjem til København.

Derefter skal han være blevet bragt til Vatan-politistationen til afhøring.

Efterfølgende skal han være blevet stillet for en dommer, som har besluttet, at han skulle anholdes for at have stået bag forskellige aktiviteter i udlandet med det formål at sikre finansiel støtte til PKK.

Det skriver Milliyet ifølge Jiyan.dk.

Tyrkiet har forbudt PKK, fordi organisationen efter de tyrkiske myndigheders opfattelse står bag væbnet oprør for et selvstændigt Kurdistan.

Tyrkiet betragter PKK som en terrororganisation, ligesom organisationen også er på EU's og USA's terrorlister.

PKK blev stiftet i 1978 med Abdullah Öcalan som leder. Han blev arresteret af de tyrkiske myndigheder i 1999.

Herefter erklærede PKK våbenhvile, men fra 2004 kom det igen til bevæbnede konfrontationer mellem tyrkiske sikkerhedsstyrker og PKK.

PKK har fra 2014 kastet sig ind i kampen mod den ekstremistiske organisation Ismalisk Stat (IS) i Irak.

Flere gange under kampene mod IS har PKK været i konflikt med Tyrkiet, og en tidligere indgået fredsaftale mellem parterne betragtes som ophævet.

/ritzau/

 

Amnesty: Iran optrapper forfølgelse af arabere omkring Ahwaz

Det iranske styre har de seneste uger arresteret hundredvis af personer fra det ahwazi-arabiske mindretal i Khuzestan-provinsen i det vestlige Iran.

Det skriver Amnesty International i en pressemeddelelse natten til fredag.

Bølgen af anholdelser kommer i kølvandet på et angreb på en militærparade i byen Ahwaz i september, hvor mindst 24 personer blev dræbt og mere end 60 såret.

Efterfølgende har separatistbevægelsen ASMLA taget ansvaret for angrebet.

ASMLA, der står for Arab Struggle Movement for the Liberation of Ahwaz, har også medlemmer i Danmark, som er under PET-beskyttelse på grund af trusler fra den iranske efterretningstjeneste.

Gruppen kæmper for, at området omkring byen Ahwaz i regionen Khuzestan bliver en selvstændig stat.

Ifølge Amnesty International bliver det arabiske mindretal omkring Ahwaz nu systematisk forfulgt af det iranske styre. Det oplyser Philip Luther, direktør i Amnesty for Mellemøsten og Nordafrika.

»Antallet af anholdelser de seneste uger er dybt alarmerende,« siger han.

»Timingen tyder på, at de iranske myndigheder bruger angrebet i Ahwaz til at slå hårdt ned mod medlemmer af det ahwazi-arabiske mindretal, herunder civilsamfundet og politiske aktivister, for at tilintetgøre oprøret i Khuzestan-provinsen.«

Sagen trækker tråde til Danmark, hvor en række herboende iranere og medlemmer af ASMLA ifølge PET har været mål for et attentatforsøg fra den iranske efterretningstjeneste.

Det har blandt andet medført, at udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) har kaldt den danske ambassadør i Iran hjem.

Amnesty har identificeret navnene på 178 af de anholdte ahwazi-arabere i Iran, men anslår at antallet kan være væsentligt højere - helt op mod 600 personer.

De anholdte tæller blandt andet politiske aktivister og menneskerettighedsforkæmpere.

Anholdelserne, der ifølge Amnesty fremstår rent vilkårlige, har skabt en udbredt følelse af frygt blandt ahzawi-araberne, som i forvejen plages af forfølgelse og diskrimination.

/ritzau/

 

Dommer bag fængsling af Lula bliver Brasiliens justitsminister

En brasiliansk antikorruptionsdommer, der bidrog til Jair Bolsonaros valgsejr ved at fængsle hans største rival, bliver ny justitsminister i Brasilien under den nye, højreorienterede præsident.

Det oplyser dommer Sergio Moro selv i en erklæring, der blev offentliggjort af brasilianske medier torsdag.

»Efter et møde med Bolsonaro har jeg accepteret den ærefulde invitation,« skriver han.

Jair Bolsonaro bekræfter også udnævnelsen på Twitter.

Den kommende justitsminister, 46-årige Sergio Moro, udtaler, at han håber at »skabe fremskridt mod at bekæmpe kriminalitet og korruption«.

Jair Bolsonaro har lovet at slå hårdt ned på kriminalitet i landet og har endda foreslået at bruge snigskytter mod kriminelle. Forslaget har fået kritik fra flere menneskerettighedsorganisationer.

Som dommer håndterede Sergio Moro mange af de sager, der indgik i den omfattende efterforskning af korruption i forbindelse med Brasiliens statslige olieselskab Petrobras. Efterforskningen fik navnet Lava Jato (Bilvask, red.).

Moro var således ansvarlig for fængslingen af tidligere præsident Luiz Inacio Lula da Silva.

Ekspræsidenten stod ellers til nemt at besejre Bolsonaro, indtil han blev udelukket fra at stille op til præsidentvalget, fordi han i april begyndte at afsone en dom på 12 års fængsel for korruption.

Lula blev afløst af den mindre karismatiske tidligere São Paulo-borgmester Fernando Haddad, der led et stort nederlag til Bolsonaro ved præsidentvalget i søndags.

Det brasilianske arbejderparti, Partido dos Trabalhadores (PT), som både Lula og Haddad tilhører, mener, at udnævnelsen af Sergio Moro som justitsminister beviser, at dommeren handlede ud fra et politisk motiv, da han idømte Lula en lang fængselsstraf.

»Moro viser sin partiskhed i Lava Jato ved at acceptere en ministerpost i Bolsonaros regering,« skriver partiet på Twitter.

Jair Bolsonaro bliver taget i ed som Brasiliens 38. præsident 1. januar.

/ritzau/dpa

 

Amnesty advarer mod Tanzanias heksejagt på homoseksuelle

Tanzaniske myndigheders planer om at lokalisere og anholde personer, der mistænkes for at være homoseksuelle, leder ned ad en »farlig vej«.

Sådan lyder advarslen fra Amnesty International, efter at guvernøren i Dar-es-Salaam mandag opfordrede borgere til fra i næste uge at begynde at melde folk, der mistænkes for at være homoseksuelle.

»Det er ekstremt beklageligt, at Tanzania har valgt at gå en så farlig vej i håndteringen af en allerede marginaliseret gruppe af mennesker,« siger Amnestys regionale direktør, Joan Nanyuki, torsdag.

»Idéen med denne taskforce må straks droppes, da den kun vil tilskynde til had blandt befolkningen,« tilføjer hun.

Dar-es-Salaams kristne guvernør, Paul Makondo, som desuden er en loyal allieret med præsident John Magufuli, sagde mandag, at han forventede kritik fra udenforstående for hans skarpe holdning.

»Jeg foretrækker at gøre disse lande vrede frem for at gøre Gud vred,« sagde han til journalister.

Paul Makondo mener, at »homoseksuel adfærd tramper på tanzaniernes moralske værdier og vores to kristne og muslimske religioner«.

Hadet mod homoseksuelle stiger i Tanzania, hvilket tvinger de fleste bøsser og lesbiske og andre seksuelle minoriteter til at leve i skjul.

Den politiske retorik mod homoseksuelle er også steget, siden John Magufuli overtog præsidentembedet i 2015.

Sidste år udtalte præsidenten, at alle bør fordømme homoseksualitet - "selv køer". Kort tid efter truede hans regering med at anholde eller udvise aktivister, der kæmper for homoseksuelles rettigheder, fra landet.

Efterfølgende blev tre sydafrikanere udvist af Tanzania for angiveligt at have talt for ægteskab mellem personer af samme køn.

Under John Magufuli er aids-klinikker desuden blevet lukket, fordi præsidenten mener, at de "fremmer homoseksualitet". Samtidig har han opfordret kvinder til at droppe prævention og få flere børn.

Ifølge lovgivningen fra den britiske kolonitid i Tanzania er homoseksualitet ulovligt i landet. Det kan straffes med fængsel i op til 30 år. Sex mellem to mænd kan give fængsel på livstid.

/ritzau/AFP

 

Trump vil afvise asyl ved ulovlig indrejse

Den karavane af migranter, som er på vej fra Mellemamerika op gennem Mexico og for manges vedkommende med kurs mod USA, er ikke "legitime asylansøgere", mener USA's præsident, Donald Trump.

Han vil fremlægge en asylplan der indebærer, at man ikke kan få lov at søge asyl, hvis man ikke er indrejst på lovlig vis.

Det betyder, at migranter, der vil søge asyl i USA, fremover skal henvende sig ved en grænseovergang for at få adgang til landet. Og asylansøgernes sager skal ekspederes langt hurtigere.

»De, der vælger at bryde vores love og indrejse på ulovlig vis, kan ikke længere bruge grundløse ansøgninger til at få automatisk adgang til vores land,« siger Trump i en tale foran Det Hvide Hus.

De første 20 minutter af talen bruger Trump på at nævne de farer, som han mener er forbundet med indvandring.

Ifølge præsidenten er et stort antal personer i migrantkaravanen voldelige.

»De brød med vold gennem den mexicanske grænse for få dage siden. Det er ikke en uskyldig gruppe mennesker. Det er en stor gruppe, der er meget skrappe,« lyder det blandt andet fra Trump.

Langt størstedelen af folkene i karavanen er ifølge internationale medier mennesker fra blandt andet Honduras, som har forladt deres hjemland på grund af vold og fattigdom.

»Disse ulovlige karavaner vil ikke blive lukket ind i USA. De spilder deres tid,« understreger præsidenten.

Menneskerettighedsgrupper har efter talen rettet skarp kritik mod Trump, skriver nyhedsbureauet Reuters.

»Præsident Trumps forsøg på at fremstille fredelige familier, der søger asyl, som en national sikkerhedstrussel er lige så absurd, som det er ondskabsfuldt,« lyder det fra organisationen Human Rights First.

»Hvis han (Trump, red.) planlægger at forbyde folk at søge asyl ved grænsen, så er planen ulovlig,« lyder det fra borgerrettighedsgruppen The American Liberties Union.

Spørgsmålet er således, om Trump kan komme igennem med sine stramninger på asylområdet.

Ifølge den nuværende lovgivning kan enhver person, der rejser ind i USA, søge om asyl. Det gælder, uanset om indrejsen er sket på lovlig eller ulovlig vis.

Derfor kan det ventes, at regeringens nye plan vil blive udfordret ved domstolene, skriver BBC.

/ritzau/