Mens du sov: 45 personer mistænkt for radikalisering er forsvundet

45 radikaliserede er forsvundet fra asylcentre og udrejsecentre. Terrorforsker: Regeringen bør være bekymret

I december sidste år fejrede Air China modtagelsen af sit første Boeing 737 Max 8-fly. Mandag er alle Kinas flyselskaber beordret til midlertidigt at holde denne flytype på jorden. (Arkivfoto) Thomas Peter/Reuters Fold sammen
Læs mere

København. 45 personer, der er mistænkt for at være radikaliseret, er forsvundet fra asylcentre og udrejsecentre. De pågældende er efterlyst af politiet.

Det viser nye tal, som Radio24syv har fået aktindsigt i ved Rigspolitiet.

Antallet af forsvundne radikaliserings-mistænkte er højt og bør give anledning til bekymring, vurderer terrorforsker Magnus Ranstorp fra Forsvarshøjskolen i Sverige.

»Regeringen bør være bekymret over, at de ikke kan finde de mennesker, når de kan være radikaliseret. Det betyder ikke, at der vil ske noget, men afviste asylansøgere er en særlig risikogruppe, når man ser på de terroraktiviteter, der har været i Europa,« siger Magnus Ranstorp.

Radio24syv har tidligere beskrevet to sager om radikaliserings-mistænkte, der er forsvundet fra udrejsecenter Sjælsmark. Den ene havde skrevet »IS« og tegnet en AK-47-riffel på en væg på udrejsecentret, før han forsvandt.

I alt er 97 personer i asylsystemet blevet indberettet for mistanke om radikalisering, viser tallene fra Rigspolitiet. Det er næsten halvdelen af dem, der aktuelt er efterlyst af politiet og enten kan være rejst til et andet land eller leve under jorden i Danmark.

Det har ikke været muligt at få svar fra Rigspolitiet på, hvor længe de 45 personer har været forsvundet.

De nye tal får nu Socialdemokratiet til at kalde justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) i samråd om sagen.

»Det er meget problematisk og stærkt foruroligende, at der er så mange, der slet ikke er styr på,« siger retsordfører Morten Bødskov (S).

Ifølge Liberal Alliance har regeringen drøftet initiativer som fodlænke eller fængsling af radikaliserings-mistænkte personer, men det er ikke juridisk muligt, siger udlændingeordfører Joachim B. Olsen (LA).

»Det er en frustrerende situation. Politisk gør vi alt, hvad vi kan, for at have styr på de her mennesker. Vi går til grænsen af lovgivningen og de konventioner, vi skal holde os inden for. Vi er bestemt villige til at gøre mere, men der er nogle retsstatsprincipper, som gælder alle borgere i det her land,« siger Joachim B. Olsen.

Rigspolitiet afviser at kommentere sagen.

Politiets Efterretningstjeneste (PET) oplyser, at PET »har stort fokus på indberetninger og henvendelser om mulig radikalisering«.

Justitsminister Søren Pape Poulsen og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg afviser over for Radio24syv at stille op til interview.

/ritzau/

Flystyrt i Etiopien får Kina til at holde alle Boeing 737 Max 8-fly på jorden

Søndagens flykatastrofe i Etiopien får nu konsekvenser for de kinesiske luftfartsselskaber, som har fly af typen Boeing 737 Max 8.

Kinas myndighed for civil luftfart oplyser mandag, at det har beordret alle landets luftfartsselskaber til midlertidigt at holde fly af denne type på jorden. Det var et 737 Max 8-fly, som søndag styrtede ned, få minutter efter at det var lettet fra lufthavnen i Addis Ababa i Etiopien med kurs mod Nairobi i Kenya.

Samtlige 157 personer om bord blev dræbt, da det få måneder gamle fly ramte jorden. Årsagen til styrtet er endnu ikke fastlagt. Flyet var magen til det indonesiske fly fra Lion Air, der styrtede kort efter start fra Jakarta 29. oktober. Samtlige 189 personer om bord omkom.

»I lyset af to ulykker, som begge var med nyligt leverede Boeing 737-8-fly, og som skete under takeoff-fasen, så har de en vis grad af lighed,« udtaler Kinas myndighed for civil luftfart i en meddelelse.

Flyet 737 Max 8 omtales også som 737-8.

Kinesiske luftfartsselskaber har i alt 96 af denne type i drift, oplyser myndigheden.

Ifølge det statsstyrede kinesiske nyhedsmedie Caijing vil der på flere af de planlagte afgange med 737 Max 8 i stedet blive indsat en anden Boeing-model, 737-800.

En talsmand for Boeing afviser at kommentere Kinas beslutning.

/ritzau/Reuters

Juan Guaidó vil erklære undtagelsestilstand i Venezuela

Caracas. Venezuelas oppositionsleder og selvudråbte præsident, Juan Guaidó, vil mandag anmode landets lovgivende forsamling om at erklære »undtagelsestilstand«.

Det oplyser han søndag ifølge nyhedsbureauet AFP.

På den måde forsøger Guaidó at få leveret den internationale nødhjælp, der står klar ved grænserne, til Venezuelas hårdt prøvede befolkning.

»Vi er nødt til at handle på denne katastrofe øjeblikkeligt. Vi kan ikke vende det blinde øje til,« udtaler Juan Guaidó.

Venezuela har siden torsdag eftermiddag været ramt af det værste blackout i det olieproducerende lands historie.

Fredag lukkede Venezuelas regering alle landets skoler og arbejdspladser som følge af strømnedbruddet. I weekenden kostede den manglende strøm 15 nyrepatienter livet. Patienterne led af en fremskreden nyresygdom og døde, fordi strømnedbruddet gjorde det umuligt for dem at komme i den nødvendige dialyse, oplyste Codevida, en rettighedsorganisation for sundhed, lørdag.

Derudover er flere end 10.200 dialysepatienter på tværs af Venezuela i risiko som følge af nedbruddet. Det får nu Juan Guaidó til kræve handling.

Foruden strøm mangler befolkningen i det sydamerikanske land fornødenheder som mad og medicin, og økonomien i landet er i frit fald.

Omkring 2,3 millioner venezuelanere er flygtet fra landet siden 2015.

USA og omkring 50 andre lande har fordømt præsident Nicolas Maduro. De støtter i stedet oppositionslederen Juan Guaidó. I slutningen af februar forsøgte lastbiler med nødhjælp fra USA at køre ind i Venezuela fra broerne ved grænsebyen Cúcuta. Men Maduros regime anser nødhjælpen for at være et komplot mellem Juan Guaidó og USA, og han har derfor blokeret for nødhjælpen ved landets grænser.

Regeringen hævder desuden, at strømnedbruddet skyldes sabotage begået af oppositionen. Samtidig afviser landets sundhedsministerium, at nedbruddet skal have kostet menneskeliv.

/ritzau/