Medier: Russisk oligark taber retssag mod Nordea og Danske Bank

Boris Rotenberg, en russisk mangemillionær og oligark med forbindelser til Vladimir Putins inderkreds, har mandag tabt et sagsanlæg mod flere nordiske banker, herunder Nordea og Danske Bank. Afgørelsen danner præcedens for bankernes midler mod hvidvask, mener advokat.

Den russiske oligark Boris Rotenberg har lidt et kæmpe nederlag til en række nordiske banker, herunder Danske Bank og Nordea. Arkivfoto: Maxim Shipenkov/AFP/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Et langt og sejt juridisk slagsmål, hvor danske selskaber er kommet i krydsilden, er ved vejs ende. Den russiske mangemillionær Boris Rotenberg, der i lang tid har været i USAs søgelys grundet sine tætte forbindelser til den russiske præsident Vladimir Putin, tabte nemlig mandag sit sagsanlæg mod en række nordiske banker, der inkluderer Nordea og Danske Bank.

Det skriver den finske avis Helsingin Sanomat.

Foruden Nordea og Danske Bank lagde Boris Rotenberg ved udgangen af 2018 sag an mod finske OP Yrityspankki og Svenska Handelsbanken. Anklagen lød på, at bankerne havde forbrudt sig mod EU-lovgivningen ved at nægte Boris Rotenberg at foretage indbetalinger og få adgang til andre bankservices, idet han har statsborgerskab både i Rusland og Finland.

Den russiske oligark kunne dog ikke bevise, at han skulle bo inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og han blev derfor dømt til at betale for sagens omkostninger, et beløb der lyder på 530.000 euro.

»Domstolen i Helsinki har afvist Boris Rotenbergs klage over retten til banktjenester og erstatning for forskelsbehandling,« siger den finske tingsret i en meddelelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Afgørelsen kan ankes til den finske højesteret. Det har ikke været muligt for Helsingin Sanomat eller Reuters af få en kommentar fra Boris Rotenberg eller hans advokat.

En del af Putins indercirkel

Siden den russiske annektering af Krim-halvøen i 2014 har både Boris Rotenberg og broderen Arkadij Rotenberg været på USAs sanktionsliste, da de ifølge den amerikanske efterretningstjeneste er en del af Putins indercirkel. Mere specifikt skal brødrene ifølge Dagens Industri have tjent styrtende gennem byggekontrakter i forbindelse med OL i Sotji samt den statslige gasgigant Gazprom og »skabt en enorm rigdom under Putins styre over Rusland«, skriver Dagens Industri.

De involverede banker ville ifølge tingsretten blive udsat for betydelig økonomisk risiko på grund af Rotenberg-sanktionerne, hvis de skulle videreformidle Boris Rotenbergs betalinger. Bankerne havde derfor en legitim grund til at nægte at levere banktjenester til Rotenberg, skriver Helsingin Sanomat.

Ifølge Jakob Dedenroth Bernhoft, advokat med speciale i hvidvask, danner afgørelsen vigtig præcedens for fremtidige regler og reguleringer mod hvidvask.

»Alle andre banker vil kigge på denne retslige beslutning som en rettesnor for, hvad de skal gøre i en lignende situation,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft til Bloomberg og tilføjer:

»Hvis bankerne har mistanke om, at transsanktioner fra Rusland på nogen som helst måde er beskidte penge, er de pålagt at afstå fra at modtage dem.«

En talsperson for Danske Bank siger til Reuters:

»Danske Bank tager tiltag mod hvidvask og sanktioner relateret til det meget alvorligt og har taget de nødvendige metoder i brug for at sikre, at vores drift er i overensstemmelse med reglerne.«