Medie: NATO vil femdoble Europas luftforsvar som svar på truslen fra Rusland
Ifølge unavngivne kilder vil NATO bede sine europæiske medlemslande om at femdoble kontinentets jordbaserede luftforsvar. »Vi skal omstille os til et fuldt krigsberedskab,« erklærede NATO-generalsekretær Mark Rutte mandag.
NATO-generalsekretær Mark Rutte er klar med markante ønsker til alliances medlemslande. Abaca/Ritzau Scanpix
Ifølge det anerkendte medies oplysninger vil NATO i forbindelse med mødet anmode forsvarsalliancens europæiske medlemslande om at femdoble kontinentets jordbaserede luftforsvar.
Det skal ske som en direkte reaktion på truslen fra Rusland.
Femdoblingen gælder samlet for de europæiske medlemslande, men de enkelte landes bidrag kan variere, oplyser kilderne til Bloomberg.
Statsminister Mette Frederiksen er parat til at øge de danske forsvarsudgifter markant. Ukrainian Presidential Press Off/Zuma/Ritzau Scanpix
»Vi er ikke i krig, men …«
NATO-generalsekretær Mark Rutte har allerede luftet et forslag om, at NATO-landene skal øge forsvarsudgifterne til 3,5 procent af deres bruttonationalprodukt.
Derudover skal landene bruge 1,5 procent af BNP på andre sikkerhedsudgifter – eksempelvis cybersikkerhed samt grænse- og kystsikkerhed.
»Vi er ikke i krig, men vi er heller ikke i fred,« sagde Mark Rutte på et møde i Vilnius mandag.
»Vi skal fortsætte med at styrke vores afskrækkelse og forsvar, og det betyder, at vi skal omstille os til et fuldt krigsberedskab,« uddybede han.
»Det her kommer til at blive rigtig dyrt. Det er rigtig dyrt allerede,« sagde statsministeren mandag.
Ifølge Bloombergs oplysninger skulle Tysklands kansler, Friedrich Merz, allerede været fast besluttet på at øge de tyske forsvarsudgifter og investere milliarder af euro i yderligere luftforsvar.
Torsdagens møde i Bruxelles skal lægge fundamentet for et topmøde blandt EUs stats- og regeringsledere 24. og 25. juni i Haag.
Del:
Andre læser også
Indland
Så er det officielt: Danmarkshistoriens største våbenhandel bliver et valg mellem USA og Europa