Så er det officielt: Danmarkshistoriens største våbenhandel bliver et valg mellem USA og Europa

Forsvarschefen har fået mere magt, og hans første ordre til FMI er at skaffe hurtigt midlertidigt luftforsvar. Her kan blandt andet Israel komme i spil. Men når det angår den helt store ordre, som skal levere på NATOs styrkemål og sikre danskerne mod luftangreb på den lange bane, er kun USA og Europa tilbage i konkurrencen. Det har forsvarsforligets parter besluttet.

Indkøb af jordbaseret luftforsvar er den største våbenhandel i danmarkshistorien og må simpelthen ikke gå galt.

Men den er også kontroversiel, fordi to af de udbudte systemer er israelske, og fordi valget mellem to andre afspejler tidens måske største spørgsmål: Kan vi stole på USA eller skal Danmark tværtimod satse på Europa?