Medie: »Hektisk telefonaktivitet« få dage efter skænderiet i Det Ovale Kontor – Vance prøvede at kontakte Zelenskyjs rival

Britisk medie fortæller for første gang om et opsigtsvækkende amerikansk træk i kølvandet på skænderiet i Det Ovale Kontor. Volodymyr Zelenskyjs faktiske rival lover loyalitet – til et vist punkt. 

Ukraines ambassadør i London er ikke hvem som helst. Faktisk regnes han – i både indland og udland – for at være Zelenskyjs de facto rival, den dag et valg igen kan afholdes i Ukraine. Foto: Kin Cheung/AP/Ritzau Scanpix

I begyndelsen af marts var der »hektisk telefonaktivitet« på den ukrainske ambassade i London.

Opkaldene var indgående og landekoden amerikansk.