I Kina er embedsmænd, der arbejder i statslige myndigheder, blevet beordret til ikke at bruge iPhones fra Apple eller andre »udenlandske enheder« i arbejdsøjemed.

Telefonerne må heller ikke tages med på arbejde, lyder det.

Det skriver The Wall Street Journal.

Embedsmænd har fået denne melding fra deres arbejdsgivere i enten møder eller i gruppechats på arbejdet.

Det står ifølge avisen ikke klart, hvor mange steder i Kina beskeden er blevet givet.

iPhone-forbuddet kommer forud for, at det amerikanske techselskab Apple i næste uge ventes at løfte sløret for lanceringen af en ny iPhone.

The Wall Street Journal sætter ikke navn på andre producenter, som står bag enheder, der er forbudte for embedsmænd i Kina.

Det seneste årti har Kina forsøgt at begrænse sin afhængighed af udenlandsk teknologi.

Kina er et af Apples største markeder, hvor omkring en femtedel af selskabets indtægt bliver hentet fra.

Samtidig ligger også verdens største Apple-fabrik for telefoner i millionbyen Zhengzhou i det centrale Kina.

De kinesiske restriktioner for embedsmænds brug af iPhones sker, efter flere regeringer, heriblandt USA 's og Canadas, har gjort den kinesiske app TikTok forbudt på statsudstedte telefoner.

Tidligere har USA også indført lignende restriktioner overfor den kinesiske smartphone-producent Huawei.

/ritzau/Reuters

Få overblikket hver morgen

Tilmeld dig nyhedsbrevet »Dagens overblik« og få de vigtigste historier direkte i din indbakke.

Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske opdaterer mig på de vigtigste nyheder fra ind- og udland om politik samfund og kultur mandag-fredag kl.08.00. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan indeholde annoncer fra tredjepart og i visse tilfælde blive delt med disse. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke.