Det er ikke mere end et par uger siden, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, under stort ståhej underskrev en ny venskabstraktat i Aachen med Tysklands kansler, Angela Merkel. Nu vender Frankrig sig imidlertid imod en af Tysklands mærkesager, opførelsen af Nordstream 2-gasledningen fra Rusland til Tyskland.
Meldingen kommer på et tidspunkt, hvor Tysklands afhængighed af gas øges, fordi landet i 2038 vil udfase kul. Gas fra Nordstream 2 spiller derfor en central rolle i tysk energipolitik.