Lige så stille er retsstatens venner på vej tilbage i Østeuropa

Efter en lang periode, hvor magthavere i flere østeuropæiske EU-lande har presset domstole og medier, ser det ud til, at folkeligt pres er ved at få bølgen til at vende.

For en uge siden stemte to tredjedele af de rumænske vælgere ja til at få den liberale Klaus Iohannis som landets nye præsident. Han vil bygge »et moderne Rumænien, et europæisk Rumænien, et normalt Rumænien«, siger han.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Daniel Mihailescu/AFP/Ritzau Scanpix

Den engang mest magtfulde politiker i Rumænien er sendt bag tremmer. Forsøget på at indføre straffrihed for korruption er skrottet. Og efter valget i søndags står en liberal, proeuropæisk duo nu i spidsen for landet.

Vi taler om et land, hvor retsstaten og de frie domstole ellers været under massivt pres. Nu vinder liberale kræfter frem i et markant politisk skifte.

Og landet står ikke alene: Det sker flere andre steder i Østeuropa. Både i Polen, Slovakiet og selv Ungarn er der tegn på oprør nedefra. Det vender vi tilbage til.

Der var ellers ikke grund til optimisme på retsstatens vegne i forhold til Rumænien i første del af 2019. Socialdemokraterne, der anses som arvtagere fra det gamle kommunistiske styre, sad på magten, og det så ud, som om arbejdsmetoderne havde overvintret:

Landets anklagere blev svækket. En ny lov ville i praksis indføre straffrihed for korruption. En anden ville gøre det muligt for politikerne at svække retssystemet i ikkedefinerede nødsituationer.

I Bruxelles bredte bekymringen sig. Europa-Kommissionen advarede skarpt og lagde i maj an til at indlede den proces, som i yderste konsekvens kan fratage et medlemsland sin stemmeret i EU.

Men så gik tusindvis af rumænere på gaderne og demonstrerede. De problematiske love blev afvist ved folkeafstemning, regeringen måtte gå af i efteråret, og ved præsidentvalget i søndags kulminerede det så: To tredjedele valgte den liberale Klaus Iohannis som præsident.

Han vil bygge »et moderne Rumænien, et europæisk Rumænien, et normalt Rumænien«. Sammen med den nye premierminister, Ludovic Orban – og nej, han er ikke i familie med Viktor Orbán – er deres erklærede mål at styrke domstolene og holde landet på en europæisk bane.

»Især østeuropæere i byerne gør op med dem, der går imod retsstaten og vender sig mod EU.«


Der venter dem masser af opgaver. De offentlige udgifter og landets gæld er eksploderet. Infrastrukturen halter bagud. Både ufaglærte og højtuddannede flytter til udlandet.

Men landet er det foreløbigt stærkeste eksempel på, at især østeuropæere i byerne gør op med dem, der går imod retsstaten og vender sig mod EU.

For i en stribe lande ser vi noget lignende:

UNGARN

I oktober cyklede Budapests nye 44-årige borgmester, Gergely Karácsony, på arbejde for første gang. Efter at have vundet syv valg på stribe måtte Viktor Orbáns parti, Fidesz, nemlig ufrivilligt afgive borgmesterposten – og oppositionen sidder nu på magten i en række af Ungarns største byer.

Sejren blev udlagt som en klar afstandtagen til Viktor Orbán, og Karácsony selv kritiserede både sin egen og den polske regering.

»De fjerner os fra kernen af Europa, selv om det ikke er i vores interesse«, sagde han til britiske The Guardian og fortsatte i øvrigt:

»Nogle gange ville jeg ønske, at jeg var politiker i et nordisk land, hvor man kan regere med konsensus.«

POLEN

I Polen lykkedes det i oktober oppositionen at tage kontrol med senatet, det ene kammer i det polske parlament.

Det betyder, at Lov- og Retfærdighedspartiet (PiS) ikke længere kan haste love igennem parlamentet, uden at oppositionen kan kommentere dem – en arbejdsmetode, der de seneste fire år har været flittigt anvendt til love, der har stækket retssystemet.

Og i Warszawa har et oppositionsparti snuppet borgmesterposten.

SLOVAKIET

I foråret valgte slovakkerne Zuzana Caputová til ny præsident. Hun var egentlig en ukendt antikorruptionsadvokat, men efter mordet på en undersøgende journalist og hans kæreste vendte den politiske stemning massivt.

Zuzana Caputová vil bekæmpe »korruption, magtmisbrug, ekstremisme og løgn i det offentlige rum«, og som en politisk iagttager sagde til Financial Times:

»Det er et tydeligt skifte over mod den del af Slovakiet, der desperat ønsker at være et vestligt land«.

Det er for tidligt at sige, at hele bølgen er vendt. Viktor Orbán sidder stadig solidt på Ungarn, og PiS har stadig overhånden i Polen. Men hold øje. Bevægelsen er der.

Ida Ebbensgaard er Berlingskes udlandsredaktør