Hun løftede hænderne over sit hoved. De dannede tilsammen et kryds. Og så havde hun pludselig alles opmærksomhed.
Den amerikanske kuglestøder Raven Saunders tøvede ikke med at bruge sin plads på det prestigefyldte OL-podium til at sende et politisk budskab afsted med.
De løftede arme var til støtte for alle »undertrykte«, da krydset ifølge den 25-årige kuglestøder symboliserer »skæringspunktet, hvor alle mennesker, der er undertrykte, mødes«. Det skriver NBC News.
Men dermed brød Raven Saunders også med retningslinjerne ved de olympiske lege, hvor det ikke er tilladt at demonstrere eller komme med politiske budskaber.
Hun valgte alligevel at løfte armene over sit hoved, da hun følte, at hendes sejr handlede om »så meget mere end hende selv«.
Op mod OL har Raven Saunders kæmpet med psykiske problemer, depression og økonomiske vanskeligheder. I en periode var det så slemt, at hun overvejede at tage sit eget liv, har hun tidligere fortalt.
»Alt, hvad jeg har været igennem de sidste fem år, har været vanvittigt. Jeg sad ofte i min bil og græd uden at vide, hvordan jeg skulle betale mine regninger«.
Den 25-årige kuglestøder er derfor sikker på, at hun ikke havde stået, hvor hun står i dag, hvis ikke det havde været for den støtte, hun har modtaget gennem årene.
»Det (gestussen, red.) er en hyldest til alle sorte. Det er en hyldest til hele mit LGBTQ -fællesskab. Og til alle, der beskæftiger sig med mental sundhed,« forklarede hun søndag og fortalte, at hun håbede, at hun ville komme til at inspirere andre, der også kæmper med selvmordstanker.
Symbolsk handling
Raven Saunders er langt fra den første til at sende et politisk budskab afsted fra sejrspodiet.
Under en OL-medaljeceremoni i Mexico i 1968 skabte det stor opmærksomhed, da de to afroamerikanske atleter Tommie Smith og John Carlos hver løftede en knytnæve under den amerikanske nationalsang til støtte for Black Panther og for at sætte fokus på racismen i USA.
Smith og Carlos, der havde vundet henholdsvis guld og bronze i 200-meterløb, blev efterfølgende stort set udstødt af det amerikanske sportslige establishment.
I nyere tid har også den amerikanske hammerkaster Gwen Berry, der kalder sig selv aktivistisk atlet, brugte sin podieplacering til at rejse en kritik mod USA. Første gang var ved Pan American Games i 2019, hvilket medførte en kortvarig udelukkelse fra sport.
Kort tid inden OL valgte Gwen Berry igen at gøre oprør under nationalsangen »The Star-Spangled Banner«. Da den rungede fra stadionhøjttalerne, vendte hammerkasteren ryggen til. Hun ville ikke tage del i »hyldesten« af USA. Det var lige ved at koste hende en plads på det olympiske hold, da hun blev kritiseret for »ikke at være amerikansk nok« til at stille op for USA.
Nationalhymnen har de senere år fået en større betydning i USA, blandt andet efter at den amerikanske footballspiller Colin Kaepernick valgte at knæle under nationalsangen for at tage afstand fra systematisk racisme. Episoden førte til protester landet over mod nationalsangen, men den fik også store sportslige konsekvenser for Colin Kaepernick, der i perioder blev sat af holdet.
Det er endnu uklart, hvilke konsekvenser Raven Saunders gestus vil få – hvis nogen. Men selv afgiver kuglestøderen ikke frivilligt sin medalje.
»Lad dem bare prøve at tage medaljen fra mig. Jeg løber over grænsen, selvom jeg ikke kan svømme,« skriver kuglestøderen på Twitter.
