Da de satte nationalsangen på, vendte hun ryggen til og surmulede. Nu vil kritikerne fjerne hende fra OL-holdet

Da nationalhymnen »The Star-Spangled Banner« rungede ud fra stadionhøjttalerne, vendte hammerkaster Gwen Berry ryggen til. Hun ville ikke tage del i »hyldesten« af USA. Men nu breder kritikken sig: Er hun amerikansk nok til USAs OL-hold?

Gwen Berry er blevet talk of the town, efter hun vendte ryggen til og tog en aktivist-T-shirt på under »Star Spangled Banner«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kirby Lee
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Buketten med blomster hænger og dingler ned langs siden, mens hånden er placeret på hoften – langt væk fra hjertet.

Samtidig er kroppen vendt væk fra højttalerne, hvor nationalhymnen »The Star-Spangled Banner« runger fra.

Hammerkaster Gwen Berrys kropssprog på vinderpodiet ved weekendens turnering, der var en del af forberedelsen til OL, er langtfra tilfældig. Tværtimod ønsker OL-atleten, der også ser sig selv som en aktivist, at sige fra over for det USA, som hun mener fastholder »en racemæssig uretfærdighed«.

Gwen Berrys opførsel er ikke gået ubemærket hen. Tværtimod har det bragt sindene i kog i det konservative – og dele af det moderate – USA. Gwen Berry, der endte på en tredjeplads ved turneringen, bliver kritiseret for »at vælge USA fra« og bliver beskyldt for ikke at være en ægte amerikaner.

Det texanske kongresmedlem Dan Crenshaw går så langt som til at mene, at hun ikke kan deltage i De Olympiske Lege i Tokyo, der afholdes i slutningen af næste måned, hvor Gwen Berry er udtaget til at repræsentere USA.

»Vi har ikke brug for flere aktivistiske atleter. Hun bør fjernes fra holdet – hele pointen med det olympiske hold er at repræsentere USA,« siger Dan Crenshaw.

Den republikanske senator Ted Cruz blander sig også i debatten og spørger på Twitter, »hvorfor venstrefløjen hader USA?«

Der er også dem, der mener, at Gwen Berry bør bruge mere tid på at træne end på sin aktivisme.

»Måske hvis Gwen Berry brugte mindre tid på at hade flaget og mere tid på at øve sig, var hun kommet på førstepladsen,« skriver en bruger på Twitter.

Det er ikke første gang, at Berry vælger at vende ryggen til det amerikanske flag og ikke tage del i nationalhymnen. Det samme gjorde hun allerede ved Pan American Games i 2019, hvilket også medførte kritik og en kortvarig udelukkelse fra sport, skriver The New York Times.

På Twitter reagerer Gwen Berry på de mange kommentarer, som hun mener er både misforståede og udtryk for, at en fejlagtig »patriotisme i flere tilfælde går forud for en grundlæggende moral«:

»Jeg sagde aldrig, at jeg hadede dette land! Folk prøver at lægge ord i munden på mig … Jeg ELSKER MIT FOLK.«

Barry, der længe har sat fokus på racemæssig uretfærdighed i USA, forklarer, at hendes formål og mission ved prisoverrækkelsen »er større end sporten«:

»Jeg er her for at repræsentere dem, der døde på grund af systemisk racisme. Det er den vigtige del.«

Nationalhymnen har de senere år fået en større betydning i USA, blandt andet efter den amerikanske footballspiller Colin Kaepernick valgte at knæle under nationalhymnen for at tage afstand fra systematisk racisme. Episoden førte til protester mod nationalhymnen over hele landet, men fik også store sportslige konsekvenser for Colin Kaepernick, der blev sat af holdet i perioder.